Previous Page  343 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 343 / 420 Next Page
Page Background

539

. 7 7 ?

vi lios S ja n cl o r f og E i n a r k r i s t j a n s e n , undtagen at de

ikke skammer sig, fordi de jo er mere drevne, og hos Einar-

kristjausen hedder Helten Yigant paa 500 Sider og vil være

Komponist paa Hennings Forlag, hvad Kristjansen vist godt

kunde lide, iordi saa kunde han faa Leverancen af Texterne til

hans Oheraer, men uheldigvis saa kan han ikke, og Hennings

er ikke med i B ogen,' saa der er Ingen til at opdage lians

Sjeni, og derfor bliver han Overretssagfører, hvad der vist

ogsaa betaler sig bedre, og for Resten er han af fin Familie,

hvad Sjandorfs Iielt ogsaa er, med Undtagelse af, at han hedder

Vilhelm Vang og holder lidt for meget af at tage i Skoven

med Damer og se paa Billeder i Trvdes Vinduer og hos Vinkel-

ogmagnussen uden Klæder paa, hvorfor han ogsaa bliver K unst­

historiker, men jeg skal jo ikke nægte, at Sjandorf er mig noget

for realistisk, hvad jeg ikke kan forstaa, at han ikke kan vænne

sig af med, da han dog paa hvøranden Side i Bogen fortæller

om alle de noble og pæne Bøger han har læ st i sine Dage,

for at Folk dog ikke skal tro, at han er en ren Røver saadan

som de fleste af dem, lian skildrer, men saa kan jeg bedre lide

Lyriken, og det glæder mig oprigtig, at E w a l d nu har ud­

givet en ny Søn, der ogsaa er D igter ligesom sin Fader, og det

maa jeg sige, at d e n gamle Mand har saamænd Literaturen

meget at takke for, tænk, alt det han selv har skrevet, baade

»Fiskerne« og alle de historiske Romaner, og nu har han alle­

rede optugtet hele to Sønner til Haandværket, og tænk, hvor

mange, han kan have paa Stabelen endnu, saa det er saamænd

ingen Under, at det Kongelige har sat hans Staty op nede i

Porten, men det er sandt, det var det, jeg egentligt kom herop

for, De skulde dog tage Dem i Agt, søde F ru Schrøder, at det

ikke kommer ucl, at De i sin Tid lod salig Schrøder indlægge

paa Kommunehospitalet for Tremænds, for ganske vist var lian

ikke til andet, det veed Gud, men faar Fy-Føj-Bladene fat i den

Historie, saa veed man aldrig, hvad der kan komme- ud deraf

med P ortræ t og Levnedsbeskrivelse, saa De s k u l d e dog passe

paa, at De ikke fortæller det til Nogen. Farvel, søde Fru

Schrøder, og Tak for Kaffe.

ibsen var stæ rkt .begejstret over

Tdoeuvre

i Kristiania.

Det var ham kun et Skaar i Nydelsen, at han ikke var Sproget

ganske mægtig. Han troede hele Tiden, at Stykket var af

M a e t e r l i n k , og først da han kom hjem, opdagede han, at

det var »

Rosmerholm

«/

Familien Bonaparte synes at have faaet ny Livskraft. I

Nærheden af Paris har man fundet en legitim Søn af den

afdøde Kejserprins, og paa Folketheatret, d e r i Forvejen har

Kjøbenhavns eneste ægte Napoleon, vil Direktør A b r a h a m s

nu selv optræde som Napoleon den Anden i

»Madamesemsgene*.

^ = 7

Af en Fremtidsbiografi. . . . Han nød en fortræffelig Op­

dragelse, blev Student, da han var 17 Aar, Kandidat, da han

var 22 og allerede i en Alder af 25 Aar t v a n g s i n d l a g t . . .

Da

s t J F r e j r ’'

l agde ud.

Y

mj

H v e r en ærlig, stræbsom Nejer

Længe ventet har paa »

Frejr

«,

Lille »

Frejr

«, ej den store

Store,

som ifjor Furore

Gjorde.

Hvad mon dog den V e t t bestiller?

A K V

ia

Mon ej snart han Trumf udspiller?

••K | M

J

1

y 1 '•'

'

- Kommer ikke

»Frejr«

paa Valen?

•~T"----- ; Ligger den monstro paa Halen ?

H vert G rossererhjerte svulmer

Nu, da man hans Længsel dulm er;

Nu kan heldigvis man spore

»Frejr«,

den ikke meget store

Store.

Snart man der kan faa Kantøfler

Og maaske Postej med Trøfler,

BiRersnaps i pæne Slurker,

Sure Æ bler og Agurker.

*dj~/

Hvor det hele da skal ligge?

Ja det veed man endnu ikke.

D et var kjedeligt, om vore

Detaillister Knuder store

Gjorde. '

Derfor skal den lukkes inde,

H vor don ej er let at finde,

Kunderne skal selv ha’ Nøglen,

Jam en V e tt, han skal h a’ Tøjlen.

Nogle mener, at den Glæde

Nok er tiltænkt Løngangsstræde.

D et vil Vartovskoner more,

Gaa paa Torvet i den store

Store.

Og da det er exemplarisk,

Filanthropisk og

agrari.sk

,

Sigtende til Almenvellet,

Glæder det Missionshotellet.

Tænk, hvor der kan ta’es paa Kurven,

Trods de Blades megen Knurren.

Hver en S t i n e

con amore

Færdes i den nye

Store

Burde.

S a l o m o n er nok lidt gnaven,

Men hvis bare V e t t har Gaven

Til at se, hvor David Øllet

Kjøbte, kommer sagtens Sølvet.

7 5 ^