419 / 420
B r a n d v a g t e n .
K o l l i n g s Jubilæum paa det
Kongelige ogT o rden sjoldsP re-
miære paa Kasino og N a p o l i -
o n g s paa Nørregade — det er
som jeg vil sige de udmærkede
Mænds Fagforening over det
hele og Julesjemytlighed i
Tilgift.
Men hvem der tager Kegler,
det er dog ligegodt A b r a h am s
med Tordensjold i Paris og Kollings Jubilæum af C a r i t e t l a r
med Frue og Napoliong i J u l e s t u e n — ja, undskyld, om jeg
løber lidt sur i det, men tre Premiærer paa en Gang det er
ongefær som Husild i den gamle By og Skorstensild paa
Kresjanshavn og Fut i den anden Ende af Nørrebro, men det
kan ingen regederlig Brandmand staa for.
Men, hvad det var, jeg vilde sige: det er endda et Held
for min gamle Ven Abrahams, at han har den Datter, som
han har. For det er begribeligvis saadan med Talang over
det hele og Faderen op ad Dage.
Og det vil jeg sige, at
kan han altid have saadan en Vaskerpige til sit Lintøj, saa
bliver det ligegodt et Førsterangs Sjortebryst, han kan frem
byde til Beskuelse for det højtærede Publikum. Nu kommer
det bare an paa, om han ikke knapper hende af i Gasjen, saa
hun gjør Fandango og Strejke og gaar til Sk rød er og spiller
Folkekomedie.
Men saa har Abrahams jo M a r t i n i u s tilbage, der er
kjendt med at spille Napoliong fra gammel Tid, da han var
hos Fesseren i Jærenbanegade, men natyrligvis den Gang gav
Partiet i endnu højere Grad end som her.
Og vel har jeg
inte haft den Fornøjelse at kjende Napoliong personlig, da
der aldrig har været noget at redde hos ham i min Tid,
eftersom han aldrig har haft Fut paa saa meget som et Fag
Sommergardiner. Men det vil jeg dog sige, at han kan sgu
dog aldrig have noget imod at blive givet saadan, som Marti-
nius giver ham. For "Resten var det Synd og Skam, om der
skulde blive Arbede for en Brandmand hos ham, saa ualmin
delig nysselig som han har ’et i sin herskavelige Lejlighed
paa Nøregade med Dikkerasjoner fra Carl Lund og Møble
mentet fra C. B. H a n s e n extra fin-fin.
Se, jeg var jo straxmod paa den, da jeg hørte, at K o l l i n g
skulde have Jubilæum, for jeg troede begriveligvis, at det var
den rigtige Kolling, og alle vi Brandfolk var da bleven enige
om, at naar Orsjesteret gav ham en Tusj, som de jo plejer
van ved mere grivende Lejligheder, saa skulde vi ogsaa give
ham en Dusj med vores Sprøjte. Men‘ se det blev der- jo inte
noget af, ved det at det inte var den rigtige, men derimod den
kongelige, som jo for Resten vist er en overmaade rijæl og
behavelig Mand i alle Maader, men dog inte saa møjet op
løftende for Folk som vi. Men derfor var det ligegodt i sin
Orden, at Folk var rørt over ham og gav han baade Klap
og Buketter.
Næ, ude paa K a s i n o er der dov mest Slav i Frikke-
dellen, nemlig Søslag med Tordensjold, som er ude mod
Svenskerne, formodentlig fordi han som knyttet til Tændstik-
fabrikationen vil gjøre sit til at udrydde de svenske Tændstikker.
Og saa er der jo Ferdinand R a s m u s s e n , som har et over
maade dannig Væsen, ligesom det var en af vos, der var
kommet op og spille Komedie. I det hele taget passer hver
Theater jo sin Forretning paa en overmaade rijæl Maade,
Folketheatret sin Napoliong og hans Dreng, og Kasino Baads-
mandens Vaskerpige, og det kongelige Tordensjolds Skalke
stykker og . . . hov hov, nu gaar’en nok galt igjen . . . Ja
ja, glædelig Nytaar, vilde ieg sige. Skal vi tage en Knude
paa det, Ferdnandsen?
En Jubbe læum sbuke t
Soren Pipperop.
Kom , min Pegas, aa lamme rie
Te Værs paa dei, mit goe Øj,
Saa di, der ser paa vos, ska sie
Om vores Flogt, a den æ høj,
Naar je anløver mit Bestemmel
sessted: Parnas aa Helikon
Aa slåer en Volte durk igemmel
Engspirasjonens Tønnebaand.
Lie fra je va kons en Rolling,
Te je kom i mit Svennelav,
Paa Kongens Nytorv slo for Kol li nj
Mit Hjerte none propre Slav,
Aa Poblekom to osse villi
Sei ovor ham natyrlivis
Et Grin, som ente kons va billi,
Men osse te forhøjet Pris.
I f y r r e t y v e Aar han værked
Mæ sit Talang te Sjenens Tarv,
Aa der æ Engen, som ha ærket,
Sei over, a han feg sin Arv.
Han ga vos som J e r o n i m u s i
»Abrakadabra« goe Teng,
Aa som Spesborjer va han pussi
I Kressjan Firtals Beverding.
Te Slutneng ve je bare sie,
Mens Lavbærblade for ham strøs,
Gid ente han igen maa bie
I Julestuen arveløs,
Aa sku de maveløse hænde,
A.jefåar Maven grint itu,
Der dov maa være te hans Enne
I Holbergs Gade langt inu.
Abonnem ent
paa
tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet.
Enkelte Nr. 18 Øre.
Mapper til Bladet å 2 Kr.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.