411 / 420
407
Ma d s . Ja, men ded koster sgu aa høre te Arrigstokratiet,
Kresten. Nu faa Ægsembel te Juwlefesten gier vi sgu Præst
aa Dejn hver en hel Kroune i Juwleoffer.
K r i s t e n . Ded va Såten. Jæ gier sgu kuns halvtreds.
Ma d s . Ja men Du hører jo heller itte te Embesstanden.
K r i s t e n . Aa nej saagu gjør jæ vel itte.
Mads.
Næ, men man skylder jo di dånede Klasser
vesse Hensyn. Aa nu, da Valkredsene ska deles, saa maa man
jo hulde sig goe Venner mæ dom, der har lidt Ingflydelsø.
K r i s t e n . Hvafor ded?
Mads. Jou, naar a der nu blier et Par nye Kredse i
hver Kreds, saa ku ded dov være, a man
ku slæve amæen
eller anden a dom.
K r i s t e n .
Ded va sgu dov ejentli faa mejed, om Du
osse sku ha ded Embede, naar Du har et
i Forvejen.
Ma ds . Ja, se ded sku jo mest være paa Standens Vejne
for aa skaffe Jordmormændene deres grnndlovsmæssie Repræ-
sangtation i ded folkevalgte Ting.
K r i s t e n . Ja, ded æ ded samme, Mads, jæ ska støtte
Dig mæ min Ingflydelse.
Ma d s . Tak ska Du ha faa ded, Kresten, ded æ dov et
Venskavsstykke. Saa ska jæ sgu osse se, om jæ ka skaffe
Dig noved Arbede faa Risdauen. Ded æ dov somme Tider, a
vi ska ha gjort et Panserskiv eller en Torpeter a dom mæ
Krudt i Enden te aa springe i Loften. Ja ja, Farvel, Kresten,
aa glædeli Juwl.
K r e s t e n . I lie Maade, Mads.
o g r T i i g r a n g r -
O g nu vil om H ø g s b r o jeg synge
Om, hvordan hans Kærlighed
Til Kredse ham fik i en Gynge,
Hvorfra han kom hovedkulds ned.
Han elsked sin Grundlov med Ære,,
Han elsked den ogsaa i Tugt,
Men han kunde inte la’e være
At plukke for tidlig dens Frugt.
Dens Pære endnu ej var moden,
Men det var nok hans derimod,
Derfor blev han han hugget ved Roden
Og laa der, hvor forhen han stod.
Paa Snese åf Kredse hap pukked,
Men faldt, og hans Fald var stort,
Og Tr i e r og C h r i s t e n s e n mukked:
»Det skulde Du inte ha’e gjort!«
Thi de maatte ogsaa fra Smavsen
I Kraft af Hr. H ø g s b r o s Parol,
Og S c h a r l i n g og B e r n t s e n og C l a u s s e n
Erobrede sig hver en Stol.
X
B r a n d v a g t e n .
»
Næ,« siger jeg til min
Ven Ferdnandsen forleden: »Lille
Hanne, < siger jeg, >det er et
Stykke for vos.
For det er
begribeligvis denne hersens Hi
storie om stakkels Hanne, hvis
Kinder, det svær jeg Eder, var
som Sødmælk og Rødbeder,
bare at det her er liesom sat
ud paa en lidt mere sjangtil
Maade.« »Gu’ er ’et ej,« siger han. »Gu’ er ’et saa,« sigor
jeg. »Gu’ er ’et ikkenikkenej,« siger han saa igen, og saadan
blev vi ved lidt.
Det var ’et nu for Resten heller inte.
Men Gudfader
bevares! hvor var ’et dejligt. Det var li’som et helt Skilderi
med Engler og det hele, og der var bare den Ulempe ved det,
at denne lille Frøken Aa g a a r d , som skal forestille den lille
Hanne, som det drejer sig om, hun var immervæk uartig og
afbrød Forestillingen, der ellers var ligesom en Kukkasse saadan
med Engler som sagt og Dævler.
Saa tilsidst maa de jo op
i R i i s - K n u d s e n s Garderobe etter en ny Kjole til Pigebarnet
for at faa hende til at være stille.
Og dog er saamænd
Frøken H o r n e m a n d saa god ved hende hele Tiden, og der
var Ingen, der skulde kunne se paa hende, at hun og Kjæresten
fornylig har lavet Ballade og sagt Kondisjonen op. Men det
er kanske bare, fordi der plejer at være saadan lidt Slav i
Frikadellen paa Fesserens Theater mindst en Gang om Aaret,
og naar ingen andre vil, saa maa Sjeneinspruttøren Og Prima-
donnerten selv til det. Det er ikke mere end som rimeligt.
Og hvis Fesseren kan faa den norske Bjørn til at staa for
Forretningen i Stedet for ham denne lille R o s e n b e rg, saa bliver
han sgu heller ikke mydt.
Vorherre bevaresi hvor det
Menneske dov kan! Det er som jeg sagde til Ferdnandsen:
den Mand er ligefrem født til noget højere. Ha’de vi ham til
Brandinspektør, saa kunde de saamænd rolig svide det halve
Byen af, og han skulde være der i en Ruf-vupti-ligesom en
Røg. For som han kan sætte Folk i Arbede, det kalder jeg
ligefrem storagtig sjenialt! . . . Skal det være en Skive,
Ferdnandsen? . . . Skaal!
»Adam«
er flyttet til Nikolaj Taarn, hvis Ur i den Anled
ning er bleven pudset op, saa at det nu er muligt for Folk
at følge med Tiden. Der kan man dog se, at P on t o pp i dan
har Ret, naar han paastaar, at den gamle Adam stadigvæk er
oppe i Tiden.
Abonnem ent
paa „IF-U -lc“ tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet.
Enkelte Nr. 18 Øre.
Mapper til Bladet å 2 Kr.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.