406 / 420
402
F o r m a n d o g E f t e r m a n d .
Lr. H ø g sb r o lægger Klokken ned
Med Vemodsblik paa Martyrkronen.
Tung var hans Gang fra Obstruktionen
Til Arbejd i sit Ansigts Sved.
I dunkel, menigmandig Skygge
Maa
1111
han sine Taler brygge
Med vanlig Grundlovskjærlighed-
Naar slig en prøvet Folkeven
Sin Tillidspost maa brat forlade,
Saa bliver der i Rævegade
Nok ikke længer rigtig Spænd.
Der er kun daarlig Tid til Skjemten
I Julen for de stakkels femten,
Mimis
hans H. L. J ø r g e n s e n .
Som Formand var han Penge værd,
Han rejste om paa Professionen
For at studere Kammertonen
I andre Lande ijernt og nær
Og kom med den Besked tilbage,
At man kan ikke finde Mage
Til den, han dirigered her.
Dens Hjerte maatte være Sten,
Der ikke græd ved den Elende,
Da H ø g sb r o spandt sin sidste Ende
Før Hvilen af de trætte Ben !
— Hans Navn var Folkevilliens Fane,
Og, fulgte man hans Løbebane,
Man maatte sige: den var ren!
Vor stakkels Grundlov maa for Lud
Og koldt Vand nu sin Skæbne friste;
Thi nu tør ingen sig fordriste
Til at paatale Grandlovsbrud,
Da efter H ø g s b r o e s Hypothese
Den ved de nye Kjobstadkredse
Er bleven sat af Spillet ud.
Men det, at R a sm u s, som brutalt
Har for den Gamles Øren ringet,
Nu faar hans Hæderplads
1
Thinget,
Var dog mod H ø g s b r o lidt for galt.
Ak, Klokken har han ikke længer,
Kun udi sammes Streng han hænger
Som en fortvivlet Klokker kvalt.
Saglig Debat.
(Frit efter »
Rigsdagstidende«.)
Je Kaa La u ri ds e n. Med Hensyn til Valgkredsloven
finder jeg det af afgjøreude Betydning, at B oj sen, ogsaa
kaldet Stegevenderen, er baade Theolog og Løjtnant. Naar
han trækker sin Slire og gaar løs paa Grundloven, da vil det
i Særdeleshed komme til at gaa ud over de billige Spisehuse . . .
Fo rma n d e n . Det ærede Medlem anmodes om at holde
sig til Spisesedlen.
Je Kaa. Jeg anerkjender fuldt ud Formandens Appetit,
men mig skal han ikke faa Held til at æde.
Form. De maa raabe noget højere. Jeg kan ikke høre,
hvad De siger.
Je Kaa. Det er mig ogsaa revnende ligegyldigt. Jeg
vil kun have Lejlighed til at vise, at jeg ogsaa kan gjøre
Vers . . .
Form. De maa holde op med den Vise.
Je Kaa. Jeg bøjer mig for Formandens musikalske
Overlegenhed og gaar derpaa over til at tale om Variété-
Censuren . . .
Form. Til Sagen 1
Je Kaa. Javel, Hr. Formand, men Sagen er netop den,
at naar Variétéerne ikke maa spille Pantomime, rammes en
Klasse Næringsdrivende paa det. skammeligste . . .
Form. Jeg maa paatale dette Udtryk som utilbørligt.
Je Kaa. Det kan jeg saa udmærket godt forstaa.
De
har jo ikke andet at bestille . . .
Form. Jeg fratager Dem Ordet.
Je Kaa. Det er det fornuftigste, De længe har gjort.
£
H v em v a r h an ?
Det var rart at faa at vide, hvad for
en af
»Dannebrog
«s Medarbejdere det var,
der undsaa sig ved at gaa over Kongens
Nytorv sammen med en a n d e n Neger,
som han havde interviewet. Det vidner
om en meget ringe Grad af Solidaritets
følelse-.