403 / 420
3 9 9
J
P o s t f æ s t u m .
Ju b b e læ um sso lo
a
Søren Pipperup. ,
M in søje Muse, lamme bejle
Innu en Gang te dit Gehør,
Saa te Parnas je op ka stejle,
Hvor Gejsten koler sin Likør.
Aa du maa kalle mej et Asen,
Bier je ente der saa fresk,
At je paa Vejen hjem Pegasen
Ka muntre mæ en ægstra Pisk.
I fem-aa-tyve Aar mæ Lærgen
Fra Kæ l l e r songet kar omkaps,
Aa mæ Begejstreng op te Kværken
Har fylt sæl Løveræggens Laps.
Føst va det, at kun debutered’
Som Frøgen Ro rig i Aabøraen,
Aa den be ente rongenered,
Da den fik hinne te Sopran.
Men, da bavetter som Fru Kæl le .r
Hun værked’ i sit Rollefav,
I Søngespellets Freggedæller
De ka nok hænds, a der be Slav;
Som den flyende Hollænners Kone
Gig hun te Værs mæ kam en Tur
Aa to den regtie Kammertone
. Baade i Mol aa i Trabå-Dur.
Nu æ te sist paa Ærens Tinde
Hun kommen vældi op saagar.
For vores Kammersangerinde
Te Skavleme je derfor slåer
Aa tømmer glad i Dyvets Kæller
Skaalen for kinner allenfals,
Te je den siste Draave hæller
I den forkerte Kællerhals.
T i l S p ø r g s m a a l e t „ A f b a n k n i n g “ .
Puk
havde kørt og set saa
meget om de interessante Mænd,
hvis Hverv det er at slaa Hovedet
ned i Maven paa fredelige Næstor,
v at kan fik Lyst til at hilse paa
^ eu Repræsentant for de Herrer
og spørge kam, hvorledes kan
stillede sig til Af banknings-
spørgsmaalet, som dot drøftes
i »
Nationaltidende
«.
Puk
gik hen ad den første
den hedste Gade og traf snart
en fremragende Bolle, som stod og vendte og drejede ot Par
Øjne, kan lige havde slaaet ud.
»Synes De ikke, det er propert og samvittighedsfuldt
Arbede?« spurgte kan, idet et lykkeligt Smil gled lien over
hans stærke Træk.
»Jeg er ikke Fagmand,« svarede
Puk
, »men jeg har paa
Fornemmelsen, at De forstaar Deres Haandtering. For Resten
vilde jeg udbede mig Deres ærede Mening om Betimeligheden
af Pryglestrafféns Indførelse.«
»Den Ting kan ses fra to Sider,« svarede Møntergades
Skræk, tændte en Cigar og sparkede en forbigaaønde Dreng i
Rendestenen. »Dommersnudernø og dem, som vi skiller af
med et Par overflødige Lemmer, ser fuldstændig skeløjet paa
de Dele. Jeg forsikrer Dem, at vi arbejder i den bedste
Mening,« vedblev han og slog med det samme fem Tænder ind
i Munden paa en ung. Dame, som ‘strøg os forbi. »Det er
altsammen af Hensyn til Politibetjentene. Ser Dø,« fortsatte
lian og drak en ældre Herre en Skalle, »hvis vi ikke sørgede
for at give. Betjentene noget at bestille, vilde dø forfalde til
den Lediggang, som or en Rod til alt ondt. De vilde blive
dummere end Dyr,« forsikrede han, idet kan drev sin Cigar
ind i Øjet paa en Sælgekone, »saafrémt vi ikke gav dom en
passende Virksomhed. Og derfor synes jeg, det er sprøjtegalt
at straffe os med Prygl,« fortsatte han alvorlig og slog med
sin Knippel et Bybuds venstre Bon over. »Vort Arbejde er
ligøsaa hæderligt som alle andre Professioner,« tilføjede kan
med Overbevisning, medens kan tankefuld knækkede Ryggen
paa en russisk Moppe, der lugtede til kam, og gav en Arbejds
mand en Jernkno i Nakken. »De forstaar vel saa, at jeg finder,
det er noget Rak, der har skreven de Artikler,« sluttede kan,
idet kan med virkelig Bekymring præget i sit Ansigt sparkede
eu Invalids Træben over, skubbede en Dame ind gjennem en
stor Spejlglasrade og væltede eu Barnevogn med Tvillinger
ind uncler en Bagervogn.
Saa takkede
Puk
for god Dnderretning og gik hjem med
Hovedet fuldt af underlige Tanker om de brutale Indsendere,
der vil traktere Bøllerne mod Rotting og riistrængøt Kat.
Abonnement
paa „ZEPnIr“ tegnes paa
Bladets-Kontor, Hovedvagts-
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet.
Enkelte Nr. 18 Øre.
-
Mapper til Bladet a 2 Kr
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.