E t H j e r t e s u k .
&
D e t er gaaet svært tilbage
Med alt ijdbeniavnsk Hum«-:.
Falk man kører sig bellage
Over gode danske Smør.
Hver em sølle, m a te r Stiime,
Uddelt i en Nattetime
Paa en gammel Svineryg,
Finder Politiet styg.
Hver em ædig Balle harmes
Maa vel over slig an Færd: *
Skal nu 'lians Bygstykier vannes,.
Naar han ærlig sig
tornet?
1
Skal korporlig han nu klapses,
Saa — ja saa Moralen slapses.
Pokker skulde lægge Byg
Til et saadant .Magtbuds Tryk.
Fik man i sit Fjæs em. Næve
Før, blev ej Humøret klejnt,
Mm lod Verden, gaa sin skjæve
Gang og sagde
*Nmmr
n r n k
Haamdkmft ej er respekteret,
Dan er næstendels leveret,
Haandens Mænd man gerne snød.
Nu for deres Vand og Brød.
Selv dan store Maskerade
Ikke aner fredhellig er:
Man lidt Anarkist-Ballade
Faar ej Lev at gjøre der.
Er Snffineme urolige,
Faar de straks den sidste Olie,
Møilei* gi’er vel ingen Bis,
Men gav stakkels K i i s til Pris..
A propos om V i l h e l m M ø l l e r
Kunde ikke hans Censur
Strække sig til Stadens Bøller
Og til hvers Muskulatur.
Deres Virker: er jo senisk,
(Hvad i Irland kaldes fenisk) —
Saa slap de for Eftersmæk,
Og vi andre slap for Skræk.
Juleroserasemarer idt .
Pul:
havde i Løbet af Dagen
i
faaet sendende ikke mindre end
,«T
7
ti forskjellige Juleroser fra sin
Forlægger. Der var tre danske,
to norske, to svenske, en finsk
og to for Børn.
Han havde
besluttef for sine Synders Skyld
at se dem alle sammen igjennem.
Saa faldt han lidt hen og
drømte.
Han drømte, at han var mistænkt for Mordet paa Lampe-
vejen og at man for af gjøre ham mør havdø sat ham til at
Ise se alle de til Julen udkomne -Julehefter.
Og det var
rigtig nok nogle løjerlige Julehefter. Der var et af V i l h e l m
Mø ll er med sir.&a om end med Taknemmelighed. modtagne
Bidrag af Tho r J e n s e n , Cireus-B as m u sse n og B. antzau,
der var et norsk Juling-Album, som var redigeret af V i l h e l m
Kra g og Ga br ie l F inne . Af I b s e n var der et Julealbum
for Børn, og af P e t e r N a n s e n et Julle-Album, som mere
var. for Voxne. Og der var Juleroser af Bj ørn s t j e r n e
B j ø r n s o n og af O e t a v i u s H a n s e n og M a r t i n i u s N i e l s e n
og S t a d i l - C h r i s t e n s e n og Ole Got f ri ed , som optraadtø
i to Udgaver, en under sit
nom de gm rre
og en under sit
borgerlige Navn Ch r i s t i a n Olsen.
Puk
protesterede. Han vilde tage literær Revanche. Men
paa en Gang traadfe Bojesen ind i hans Celle med sine 53000
gode Ideer og forlangte, af
Puk
skulde gennem dem allesammen.
Det tog Pippet fra
Puk.
da han saa, at Bojesen vilde spredes
i saa vide Kredse, for han havde altid troet, at Bojsen var en
Modstander af de vide Kredse, Han skulde lige til at bekjende
sig skyldig-i Lampevejsmordet . . .
Da ringede det i Entreen. Udenfor stod Boghandlerens
Bud med det ellevte "i Dagens Løb udkomne Julehefte.
En pæn Mand spurgte forleden i
Nat,-Tid.
Dr. S e h a nd o r ph ,
om han ikke kunde - se N e m e s i s i den Behandling, han
havde faaet'i
»Sandhedens Mænd«,
Den meget lærde Doktor
svarede i
»Politikem,
at han troede ikke paa N e m e s i s . Men
— i Maskekomedien »De
tre Appelsiner«
lader han sin
B r i g h e l l a
skjsel.deDr. B e r g s ø e 'al Hæder og Ære fra!
Na har imidlertid en fuld saa lærd Mand, ( G e o r g e S a n d s
Søn) M a u r i c e Sa nd, i sit berømte Værk
»Masques et bouf-
fons
« givet endnu bedre Besked om den italienske.Maske
komedie end selv Hr. S e h a n d o r p h har præsteret i sin
Doktordisputats, og samme M. S a nd karakteriserer (Bd. II.,
Pag, 205) B r i g h e l l a som »le
p lm infame smlérai qui
«miste«.
Er det nu d o g ikke N e m e s i s ?