5 / 420
2
Gamle Tider og nye
tø
^anmark, dejligst Yang og Vænge,
Hvor i hver en Kvæld
Dine voxne, danske Drenge
Tiden slaar ihjel
Hyggelig hos Fader Evan
Eller ved lidt Yariethevand!
— En Ting mangler for den Have:
Tiden er af L a v e !
Hvor de Folkekaarne flokker
Sig fra By og Land,
Og hvor H ø g s b r o kjønt som Klokker
Giver Tonen an,
Har paa ny man gode Stunder,
Og, mens hvert et Udvalg blunder
Sødt i døde Forslags Grave,
Tiden er af Lave.
Her gaar ingen Radikal i
Kampen som Bersærk;
Tiden løbet er fra salig
C h r e s t e n s Sejerværk:
Hans Fraktion gaar frem — i Zigzag,
Men fordyber sig i Sniksnak,
Hvori kun sig lader stave:
Tiden er af Lave.
Salig H ø r u p s Flok i Grunden
Har det knap saa fedt;
Den for meget har af Munden
Og af Uld for lidt.
Proppet har den hele Tiden
Fuld af ufordøjet Viden,
Og, som lille Jørgens Mave,
E r den rent af Lave.
Folkets Thing vi dog kan ligne
Yed en fred lyst Yang,
Visneriet slaar her sine
Rødder nok en Gang;
Mens som Korn her gror Diæter,
»Arbejdsplanen« ilde stedt er.
— Pokker være Tidens Slave,
Haar den er af Lave!
Foraarsgrønt.
Kere Bob,
N u har Avtoritedterne igen
ladt os hvide, vad Kloggen er
slåen hernere aa har gordt et
dyft Ingrev i Ongdommens
Frihed ved a inføre noet, som
di kalier for d e n n y Tid, aa
vori d i har berøved vos hele ti
Minudter a den Smule Julle-
ferie, som vi dov har et redt-
mæssit Krav paa.
Aa saa
har di endda tvonget vos til aa staa 10 Menutder før op vær
Maaren hele Aaret iyemmen aa derve har di gordt Atentadt
paa en a di hældiste Menneskeredtiheder her i desse Land,
næm li Redten te en Smide ordenli Nattesøvn, og dera ka man
se, a de, som di kalier Skollehykiegne, engentli er noet Hunbok,
for va ka de nydte, a di manier aa vejer vos, aa sidter os i
Klodsen etter Støreisen, naar di allieret jælber os fra Dynen
aa igge Engang i Halmen, men bare hen paa Skoliebænkene,
som oven i Køvet er igge hensekstmædsie te aa forsædte sin
avbrutte Maarensøvn paa, og vor man heller igge ka faa Ro
te og logge et Øje for alle di domme Spørsmaal, som di
Ingdiodter a Lerere finner paa og piave os mæ hele Tiden
igemmen.
Men vi føller dov liegot m æ ' Tiden hernere, aa vi Onge
har i Julleferien holdt et stort Diskutionsmødde for oq bie
enie om aa ta vores Forholsrejler mæ Hensyn te A g r a r e r n e s
Praagram, fordi der ce noen a dem, som vil ha lagt Slcadt
paa Tobak, va vi bestemt maa sidde vos imod. fordig de er en
a Ongdommens vegtiste Livsf'ornøenheder, aa vi be osse
enie om., at vi ville henvænne vos te Staten aa Komynen for
og kræve Beskødtelse a f vores Indtredser, der er mejet truede
for Tiden, for paa Gron a di daalie Kunjongture faar vi
igge nær saa mejed for vores Karreterpenge, som vi gore i
ga/mle Dae, de kan osse got være, de æ Møndtfoden, der ce.
Skyl i et, saa vi ryer igge nær saa mange Segarer, som
tiliere, men maa holle den gaaene paa Stomberne. Aa vi vedto
osse, a vi vil henvænne vos te K la v s s ø n aa, T r i e r for og
faa dem te, naar di hade skaffed Friskollebørnene deres varme
Mad, a di velle faa Makkestradten te og levere alle Drænge
i di bædre Skolier di Segarer fridt, som di ryer, aa lissaadan
a di sku skaffe vos Teskod te vores Karreterpænge a Komynens
Kasse, va der heller igge æ mere en billidt, for de æ dov a
vores Sved hele Skolevæsnet lever. Sku Borreprædsentandterne
ville igge gaa ing herpaa, saa maa vi aggetere for og faa
none freske Kræfter valt ing, va der jo vil være en smald
Sag, fordig Skadteborrene dov ka begrive, a de ce de eneste,
som Komynen trænger te, og faa none nye Udgifter foruden
di, som den har i Forvejen.
D in hengivendes
E i n a r J ø r r e n d sen.
P. Skr. Je synnes, B j ø r s e n hellere sku ha kasted en
H a n s k e te de frie Theater i Paris i Steden for den Protæst,
som di dog ville igge sædte i Sene dernere, aa saa ladt vores
Kasino spelle sin F a l l i t .
1 9
—«\(e}