F Ø R S T E K A P I T E L
R e g l e m e n t e t a f
1818
D
e n
lille Verden, som hedder Kommun itetet og Regensen, har
sjældent gaaet fri for Virkningerne af Forandringerne i den
større. D et er da heller ikke til at undre sig over, at en saa indgribende
Amputation , som Norges Adskillelse fra Danmark 1814, kan spores
helt ind paa dette særlige Omraade.
Nu skulde der altsaa spares. Allerede i Juni spurgte Universitets
direktionen det theologiske Faku ltet, som indtil 1845 alene havde
Styrelsen af disse Stiftelser under sig, om, hvor stor en Nedgang i
A lumnetallet man kunde regne med som Følge af de norske Stu
denters Afgang. Faku ltetet svarede først i Oktbr. og søgte da at
nedstemme Forventningerne saa meget som muligt. De norske
Alumners Tal kunde anslaas til en Fem tedel af det samlede Antal
af Kommunitetsalumner, som efter Forordn, af 1788 var 154. Men
at indskrænke Pladserne med 30, ansaa man ikke for forsvarligt, thi
selv om Studentertallet i Danmark i en Række Aar havde været syn
kende, saa at der i den senere Tid havde været et ganske rigtigt
Forhold mellem Ansøgernes Tal og de ledige Pladser, viste Latin
skolernes overfyldte Klasser, at det i Fremtiden vilde gaa omvendt.
Man anbefalede derfor Universitetsdirektionen at nøjes med at ind
drage 20 Pladser, nemlig i de første fem Aar aarligt fire. Og hertil
føjede man de vægtige Ord: »De inddragne Pladser burde efter Facul-
te te ts Formening anvendes til at forøge Stipendiet for de meest træn
gende og værdigste Alumner.« A t indskrænke Regensalumnernes Tal
(100), var ikke hensigtsmæssigt, da Værelserne nu en Gang var ind
rettede paa et bestem t Antal, og hvad den dertil hørende Opvarm
ning angik, mente man filosofisk, at »Brænde er af al Understøttelse
den meest hensigtsmæssige for den Studerende, efterdi den lokker
ham til at b live hiemme
«.1