12 / 375
4
R A S M U S N Y E R U P S I N I T I A T I V
H v is Un iversitetsd irektioiieiis Forespørgsel har været et Skud for
B oven af K omm un itetet, har man ikke fundet noget a t kapre i
Skuden og lad et den sejle videre. Men den truede In stitu tion tog nu
selv In itia tiv et og gik over til Angreb. I Febr. 1815 havde Regens-
provsten , Rasmus Nyerup gjort opmærksom paa, at det i Følge
Reskr. af 17. Maj 1791 var Kongens Vilje, at de privilegerede A lum
ners An tal skulde indskræn
kes, og a t Skoleholderen ved
de 32 Mænds Skole kun
skulde have Understøttelse
saa længe, ind til det køben
havnske Skolevæsen var ble
v e t forandret. D ette m aatte
nu siges at være indtruffet ved
den nye Skolelovs U d sted else
.2
D et theologiske F aku ltet tog
dette til Udgangspunkt for
en Aktion, der er dateret
samme Dag, som Napoleon
fra Elba gik i Land i Cannes.
Af de tre ordinarie Professorer
samledes de to, den berømte
Saksoforsker Peter Erasmus
Müller og den noget mindre
berøm te biografiske Forfatter
Jens Møller, om en fælles Ind
stilling til Direktionen. Den
er skrevet og sikkert ogsaa
forfattet af den første af disse; den vidner om hans sædvanlige »gen-
nemdannede Humanitet«. D irektionen havde af deres tidligere Udsigt
• set, »hvor stort Overskuddet af Communitetets Indtægter var i forrige
Aar, og hvor liden en Deel deraf b lev anvend t til sin egentlige B estem
melse, a t afhielpe de Studerendes Trang«. — Hermed er en Streng an-
slaaet, som desværre harm aa ttet tone gennem de senere historiske Frem
stillinger af K omm un itetets Skæbne lige til vore Dage. — De ind
sendte derfor et Forslag til en Forhøjelse ogen hensigtsmæssigere Forde
ling af Stipendierne ud fra selvéFundatsen s Princip, a t det er bedre, nogle
faar en skikkelig Hjælp, end at mange nyder alt for lidt. Dels vilde
man derfor indskrænke Nydelsestiden , dels ønskede man at forhøje
Stipendierne og indføre en Gradsskala. I S tedet for den hidtilværende
Fig 1. PeLer Erasmus Müller.