RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius

INDLEDNING

I første Vers af Regensens Nationalsang hedder det som bekendt

om Christian IV :

I Fredens m ilde Palm eskygge

E t Lærdom stempel lian vil bygge,

Som trodser Tid og Evighed,

og atter og atter besynges i Regenssangene »Kong Christians Gaard«.

Den Opfattelse, at Kongen har bekostet Regensens Opførelse, maa

siges a t være grundfæstet. Og dog er det en Kendsgerning, som er

fastslaaet for m indst hundrede Aar siden (saaledes af Rasmus N ye-

rup ved Regensj ubilæet 1823), at Regensens ældste Bygning

er b e ta lt med Kommun itetets Midler. D et er saaledes i Virke

ligheden K omm un itetets Grundlægger, vor Renæssancekonge, Fre

derik II, der ogsaa har Hovedfortjenesten af Stiftelsen af Kol

legiet, som rejstes mange Aar efter hans Død. Der er ved nærmere

Betragtn ing in te t overraskende heri. Vor populæreste Konges Fader

overgik ham i Virkeligheden i aandelig Interesse. Men med Hen

syn 'til Regensen bør det billigvis erindres, at Christian IV’s Hjælp

her heller ikke var fornøden, dertil havde Frederik II ved sin runde

lige Gave af Kommunitetsm idlerne sørget godt nok for Studenterne.

Men dette er ikke det eneste Punkt, hvor Regenstraditionerne

er paa Vildspor. Carl Ploug begyndte 1846 en Sang med:

K ong Christians Mure stande lige trygge,

Som for Aartier, saa endnu idag . . .

og saa er Forholdet i Virkeligheden det, at der i vore Dage kun

staar en ringe R e st tilbage af den i 1623 opførte Regens. Regensen i

sin nuværende Skikkelse, d. v. s. de tre gamle Fløje, stammer i

Hovedsagen fra Tiden efter Københavns Ildebrand 1728, da den

oprindelige Bygn ing næsten helt gik op i Luer.