HEIBERGS OPPOSITIONELLE EORHOLD.
177
for atter at skilles ved en af dets bedste Kræfter,
bevilgede det simpelt hen den ansøgte Permission ved
følgende Skrivelse af 24 Mai:
„I Anledning af Solodandserinde Jomfru J . Prices,
med Hr. Etatsraadens Erklæring i behagelig Skrivelse
af 17de f. M. hertil indsendte Andragende, som gaaer
ud paa, at der maatte forundes hende Permission fra
Theatrets Tjeneste fra 1ste September d. A. til 1ste
April 1856 for at modtage Engagement indtil sidst
nævnte Tid ved Operatheatret i Wien, saaledes at
hun i det nævnte Tidsrum ingen Lønning oppebærer
ved det Kongelige Theater, skulde Ministeriet tjenst
ligst melde, at den saaledes ansøgte Permission efter
Omstændighederne herved bevilges, mod at Ansøger-
inden umiddelbart efter 1ste April næste Aar indfinder
sig her for paany at overtage sin Tjeneste ved
Theatret.“
Der forefaldt næsten ikke længer nogen For
handling mellem Ministeriet og Heiberg, uden at den
Sidste paa en eller anden Maade stillede sig opposi
tionelt mod Ministeriet, og skjøndt Ministeriet ofte
faldt til Føie for Heibergs Indstillinger mod dets egne
Anskuelser om, hvad Forholdene gjorde tilraadeligt,
manglede det ikke, at Heiberg søgte at kaste Skylden
for forskjellige Misligheder over paa Ministeriet, selv
hvor dette netop havde fulgt Heibergs Indskydelser.
Et af de mere éclatante Exempler herpaa skal
jeg her fremhæve :
I sin Indberetning om Theatrets Virksomhed i
Saisonen 1854—55 tilføiede Heiberg, efterat have
angivet de forskjellige Omstændigheder, som havde
virket ugunstigt paa Forestillingsindtægten saaledes,
12