198 / 362
THEATEKCOMMISSION.
181
Nielsen i at benytte netop det Stykke, han havde for
Øje, nemlig „Slottet i Poitou“, hvilken Forestilling da
og blev givet paa Hoftheatret.
At de rige Erfaringer, Hall som Minister i Løbet
af nogle faa Maaneder havde maattet gjøre med
Hensyn til Heibergs Administration og det Udbytte,
der for Theatret kunde ventes af en Bestyrelse efter
Heibergs System, maatte overbevise Ministeren om, at
Forholdene i høi Grad trængte til at føres ind i et
andet Spor — v il indlyse for Enhver
Paa den ene Side stod det gamle Tjenestereglement
med dets ubetingede Fordring paa Personalets blinde
Lydighed —paa den anden Side stod den af Datidens
hele Bevægelse naturligt fremgaaede Fordring paa en
vis Berettigelse for Skuespilleren som Kunstner.
Paa den ene Side stod Nødvendigheden af, at
Theaterdirecteuren var udrustet med en Myndighed,
der satte ham i Stand til at udføre, hvad han under
Ansvar var p ligtig til at udføre — paa den anden
Side stod Kunsten med sin Fordring paa Frihed i al
kunstnerisk Produotion.
Og hvad var der til Forsoning af disse Modsæt
ninger, naar de vare geraadede i Conflict — ikkun
M inisteriet; men Ministeriet maatte bringes i en skjæv
Stilling, naar det udsattes for, som det nys var sket,
at kaldes til ved en Kjendelse at afgjøre OonfLict-
spørgsmaal, der vedrørte artistiske Forhold, eftersom
Ministeriet først og fremmest maatte hævde de
gjældende Love og den Myndighed, der støttede sig
til disse; som Forholdene vare, vilde en Directeur,
hvem Ministeren ikke kunde indpode Forsonlighed og