201 / 362
184
THEATERCOMMISSION.
Det var langtfra, at Hauch manglede Dygtighed
til at vinde sig en selvstændig og k lar Dom, om han
end med den overordentlige Beskedenhed og Fin
følelse, der udmærkede hans Optræden, ikke gjorde
sig saameget gjældende, som han knude have gjort;
men naar Overskou anfører om Hauch, at hans levende
Phantasi ledte ham vild, saa er det underligt at høre den
Bemærkning fra Overskou, som netop — om end i
anden Retning og paa anden Maade — i høi Grad
led af den samme Svaghed. — Det er sandt, at
Hauchs Phantasi førte ham undertiden til Ensidighed
og Upraktiskhed; men hans Tankebevægelser vare
altid ledede af en usvækkelig Begeistring for alt Stort,
Ædelt og Skjønt, — Overskous Phantasi førte ham
i en ganske anden Retning og særlig dertil, at han
kunde tro at have oplevet og foretaget sig, hvad det
synes, at han nærmest kun havde digterisk drømt.
Intetsteds bliver denne Egenskab hos Overskou
mere fremtrædende end i den Skildring, han leverer
af den heromhandlede Commissions Forhandlinger, og
specielt, naar han fortæller om sine egne Bedrifter.
Overskou var i det Hele ikke noget synderligt v irk
somt Medlem af Commissionen, om han end arbeidede
en Del i Feusagen og enkelte andre Detailler; han
optraadte ogsaa i det Hele stilfærdigt og navnlig
uden at lade sine senere Tilbøieligheder til at agere
Heibergs Vaabendrager skinne frem — tvertimod han
gjorde nærmest Indtrykket af at finde sig i Alt,
samstemme i Alt og derved at forberede sig til
at glide let over i en anden Theaterbestyrelses
Tjeneste, hvilken han saae stod i Udsigt.
J e g skal imidlertid ikke opholde mig ved den
dramatiserende Tilbøielighed, hvormed Overskou
refererer Forhandlingerne i Commissionen og navnlig