DetKongeligeTeater

188

VANSKELIGHEDER FOR HEIBERG.

— den Mand man mindst vilde troet skulde gjøre sig

skyld ig i Inconseqvens — geraader i Strid med flere

af de Betragtninger, kan tidligere selv havde hævdet,

idet han nu beklager sig over Tabet af Høedt og

Wiehe og formentlig Savn af Støtte hos Ministeriet,

og derhos rent glemmer eller overseer, hvilken directe

Hjelp Ministeriet, og dette alene, havde leveret ham

til at komme gjennem denne Saison, som han

gjorde det.

Naar Heiberg tidligere uden Betænkelighed havde

ladet det komme dertil, at Høedt gik a f ; naar han havde

officielt erklæret at kunne bære W iehes Afgang (se hans

ovenfor S. 157 anførte Skrivelse af 28. April 1855) saa

er det paafaldende, at han senere vil beklage sig over

Tabet, og de derved fremkomne Vanskeligheder; men

naar han endvidere tilføier, at man endnu ikke anede,

at det skulde lykkes dem at forøge Vanskelighederne

ved at slutte sig til Forestillingerne paa Hoftheatret,

saa maa Heiberg ialtfald ganske have glemt, at han

selv i Skrivelse til Ministeren af 31. Januar 1855 *)

allerede havde antydet, at en saadan Plan kunde

antages at være igjære.

Som den næste Vanskelighed fremhæves, at

Ministeriet ikke skal have ydet Heiberg den skyldige

Støtte ved at søge at forhindre, at der gaves Andre

Skuespilbevillinger, og særligt ved at intervenere mod

den Virksomhed, som Lange (efter Heibergs Mening

uden tilstrækkelig Hjemmel i sine Bevillinger) udøvede

ved Forestillingerne paa Hoftheatret, der var ham

overladt til Benyttelse af Kongen.

Men selv om det nu end kunde antages, at Hei

berg havde Ret i sin Formening om Langes Adkomster,

skjøndt man vel tør gaa ud fra, at Ministeriet fuldt

B Se ovfr. S

140

—