DetKongeligeTeater

190

HOETHEATERFORESTILLINGERNE.

reise et Cabinetsspørgsmaal paa en saadan Basis —

saa maa je g spørge, hvad der vel var kommet ud

deraf, dersom det ogsaa var lykkedes Ministeren med

stor Alarm at føie Heibergs Capricer (thi anderledes

kunde Heibergs Fordring dog ikke opfattes) og faae

Hoftheatret lukket, da Langes Berettigelse til at give

Forestillinger (som Overskou og Heiberg mente,

skjøndt Overskou selv siger, at det var tvivlsomt)

udløb d. 80. November 1855.

Det var ikke blot Høedt og W iehe, der vare

gaaede bort fra det kgl. Theater til Hoftheatret, de

havde taget en stor Del af det kgl. Theaters, af

Hovedstadens intelligente, formuende og formaaende

Publicum med sig til Hoftheatret; dettes Forestillinger

vare i høi Grad i Yndest og havde stærk Tilstrømning.

Naar nu dette Theater pludselig var blevet lukket, er

det klart, at der vilde være blevet opløftet et Rama

skrig mod Ministeren og Heiberg selv, hvilken Sidste

allerede havde Uvillie nok imod sig i Publicum. At

et Forbud saaledes langt fra at gavne, meget mere

vilde skade det kgl. Theater og dets S tilling i Øie-

blikket, maatte være indlysende for Enhver, der tænkte

alvorligt over S ag en ; dette indsaa Ministeriet, og det

er næsten utænkeligt, at Heiberg selv ikke skulde ind-

seet det Samme, saa at man, naar Heiberg lader, som

om han var blind for, at Ministeriet her snarest hand

lede til hans eget Bedste (efter Overskou Side 293)

og antyder, at dette var et af de Midler, der kunde

anvendestil at gjøre ham kj ed af hans Stilling, snarere

maa spørge, om ikke Heibergs Optræden her sna

rest var et Middel til at fortrædige Ministeriet, eller

ialtfald en Finte, hvorved han mod bedre

kunde give det Udseende af, at Ministeriet lod ham

savne den Understøttelse, han havde Krav paa.