REPERTOIRET I SAISONEN
1855/56.
198
kunnet give samme Gjennemsnits-Indtægt, som be
regnedes for Finantsaaret 1856/57, nemlig 650 Rd l r . pr.
Forestilling.
Imidlertid skal det ikke nægtes, at Heiberg i
denne lians Directorats sidste Saison 1855-—56 viste
en Omhu for at holde Theatret i Drift, som det kun
maatte beklages, at han saa sent havde grebet til, oga t
det efter Omstændighederne heldige finantsielle Resultat
ogsaa tildels kunde tilregnes ham, ihvorvel det ikke kan
oversees, at Resultatet nærmest blev muligt derved, at
det viste sig, at Theatret i sit Repertoire besad Skatte,
som man blot behøvede at ta g e til (deriblandt væsent
lig t ogsaa Heibergs egne Arbejder), og at det saaledes
ikke i og for sig var nogen stor Kunst at drive Theatret
i en Saison med slige Arbeider; hvorvidt Resultatet
imidlertid naaedes uden Tab, Tilbagegang og Ydmy
gelse for Theatret i rent kunstnerisk Henseende, er et
andet Spørgsmaal; vist er det, at de mange mer eller
mindre middelmaadige og umodne Debutanter, som
denne Saison tildels levede af, ikke kunde undgaa at
kaste et dilettantmæssigt Skjæ r over adskillige Præ
stationer, og at disse ere en underlig Illustration af de
dramaturgiske Grundsætninger, Overskou tidligere
proclamerer som Heibergs.
Den store Nytte Heibergs Efterfølgere efter Over-
skous Angivelse Side 303 skal have høstet af den
store Mængde Arbejder, Heiberg drog frem i sin sidste
Saison, var vist meget tvivlsom; af de Stykker, Over
skou nævner, var der nok ikke mere end et (Apothe-
keren og Doktoren), som fik Anvendelse i næste Sai
son ved at gaa to Gange.
Men det forholdsvis heldige Udbytte af Forestil
lingerne i Saisonen 1855/5e skyldtes ogsaa, som det er
paaviseligt, for en stor Del andre Omstændigheder.
13