HEIBERGS AFGANG.
197
syntes om dette Forehavende (hvad dog neppe. var
Tilfældet), og foreslog derimod, at der af Theaterkassen
udbetaltes Rosenkilde 800 Rdl. som Æquivalent for
en Forestillings Indtægt.
Da Ministeriet imidlertid maatte finde en særegen
Beneficeforestilling mest adæquat for det Øjemed at
hædre Rosenkilde, og en Udbetaling, som Heiberg
havde foreslaaet,- vilde afstedkomme visse Vanskelig
heder ligeoverfor Budgettet, tilskrev det under 7de
Januar Heiberg om paa Fødselsdagen at gjøre Rosen
kilde en Meddelelse fra Ministeriet, hvorved der i de
mest anerkjendende Udtryk blev tilbudt Rosenkilde
en Beneficeforestilling eller, hvis han ikke skulde
ønske en saadan, da en Udbetaling af 800 Rd l.“
Det vil af det Foranførte let skjønnes, at For
holdet mellem Ministeriet og Heiberg ikke var blevet
bedre end tidligere, og det kunde, efter hvad der var
passeret i den foregaaende Saison og senere foregik,
heller ikke ventes, at den Tillid til Heibergs Theater-
administration, som Ministeriet havde tabt, skulde være
gjenoprettet. Paa sin Side vedblev Heiberg at nære en
Bitterhed mod Ministeriet, der gav sig tilkjende ved
enhver, om end ofte ganske uskyldig Ledighed.
Er det saaledes naturligt, at Tanken om at gjøre
en Forandring med Bestyrelsen af Theatret maatte
opstaa hos Ministeriet og snart modnedes hos dette,
saa er det ligeledes forklarligt, at Heiberg, om han
end var for stolt til altfor pludseligt at ville trække sig
tilbage, dog kunde ønske at afslutte en Virksomhed,
der, hvad man end i rent kunstnerisk Henseende maatte
dømme om den, dog aabenlyst havde bragt saamange