220 / 362
HEIBERGS AESKEDSBEGJÆRING.
203
Samtale, som je g havde den Æ re at have med Dem,
yttrede den Formening, at det maaskee var rettest,
om je g fratraadte det Kongelige Theaters Bestyrelse
ved Udgangen af indeværende Saison, og at je g heri
støttede mig paa Grunde, hentede deels fra Theatrets,
deels fra min egen personlige Interesse. I første Hen
seende maatte jeg ialfald ansee det for tvivlsomt, om
det ikke vilde være til Gavn for Sagen, at nye Kræf
ter bleve satte i Spidsen for et Institut, som nu i 7
Aar havde været overladt til den samme Mands L e
delse; og i den anden Henseende følte je g mig over-
beviist om, at en Hvile efter mit Forretningsliv i hiin
lange Periode vilde paa flere Maader være gavnlig for
mig selv. Men jeg yttrede tillige, at je g ved F ra
trædelsen fra Directeur-Embedet dog ikke kunde ønske
at rive mig løs fra al Forbindelse med et Institut, til
hvis Interesse je g har været knyttet i et Tidsrum af
over 30 Aar, deels ved tidligere Embedsstilling, deels
ved min dramatiske Virksomhed, deels ved min Kones
Forhold dertil, og hvis Velfærd aldrig kan blive mig
ligegyld igt. J e g tillod mig derfor at foreslaae Deres
Excellence, at je g traadte tilbage i en lignende Em
bedsstilling vedTheatret, som den je g tidligere havde
havt, nemlig som Censor for de dramatiske Værker,
paa hvis Bedømmelse Kepertoirets Fornyelse og Be
skaffenhed beroer. Deres Excellence havde den God
hed at gaae ind paa dette Forslag, og endydermere at
sige mig, at De vilde drage Omsorg for, at min G-age
i denne forandrede Stilling skulde erholde den Stør
relse, at den i Forbindelse med den mig ifølge
Pensionsloven tilkommende Pension vilde udgjøre
samme Beløb som min hidtilværende D irecteurgage;
og dette Tilbud er siden bleven bekræftet i Ministeriets
Skrivelser af 26de Marts og 24de April d. A. Der