226 / 362
I d e t je g nu gaaer over til at behandle den Periode,
i hvilken je g har havt Del i den umiddelbare Besty
relse af det kgl. Theater, vil je g — hvorlidet je g end
ønsker at stille mig selv frem som en Person af Be
tydning i den Tids The at erhistorie — dog ikke kunne
undgaa at tale en Del om mig selv og min Virksom
hed, skjøndt Hovedformaalet for, hvad jeg meddeler,
her som i det Foregaaende skal være at rense Theater-
historien for en Del af den objective Usandhed og de
Fejlsyn, der klæbe ved Overskous Fremstilling. At
modsige Alt, hvad der i Sandhedens Navn fortjente
at modsiges, at rette Alt, hvorved der i Overskous
Fremstilling findes Feil, anseer jeg for næsten uover
kommeligt, ialtfald vilde det ikke kunne ske uden en
altfor trættende og møisommelig Vidtløftighed, thi
der findes her, som da forøvrigt ogsaa i en stor Del
af det Foregaaende, neppe nogen Side, der ikke kunde
behøve en kritisk Berigtigelse. L igesaa findes der
sikkert ogsaa Urigtigheder i Fremstillingen efter 1859,
men disse overlader je g Andre at belyse.
Det Kjendskab, Hall gjennem Heibergs Theater-
bestyrelse havde vundet til Manglerne og Mislig
hederne ved en Bestyrelsesordning med en Enedirec-
14