210
HALLS PLAN TIL BESTYRELSENS ORDNING.
teur, som Heiberg havde været det, havde hos Hall
rodfæstet den Anskuelse, at Theatrets Bestyrelse ikke
burde gives i Hænderne paa en enkelt Mand.
Det er nu ganske vist iøinefaldende, at dersom
der gaaes ud fra, at Theatret skal bestyres af en
Ene-Directeur og at han bør være udrustet med alle
de Egenskaber, al den Kundskab, Indsigt og Routine,
som vilde behøves til, at han i enhver Retning skulde
kunne fyldestgj øre ved sin egen Autoritet, og ved eget
Arbejde, og med Tillid hos Over- og Underordnede
saavelsom Publicum, samt til Held for Theatret i kunst
nerisk som i finantsiel Henseende kunne lede Styrelsen i
alle Brancher — saa vil Opgaven at finde en Theater-
directeur, som jeg nærmere har paavist foran i Ind
ledningen, være saa vanskelig, at det næsten maatte
kaldes et Vidunder, om det nogensinde skulde lykkes
at løse den.
Det er saaledes ganske naturligt, at naar man
kommer til Erkj endelse af, at man ikke er istand til
at finde en enkelt Mand, som ved sig selv alene kan
tilfredsstille de Ønsker, der kunne være berettigede
med Hensyn til en Theaterdirecteur, saa vil Tanken
vende sig til det Spørgsmaal, om man da ikke kan
opnaa Alt, hvad man attraaer hos en Theaterbestyrelse,
ved at sammensætte denne af F lere, hvorved man
altsaa kan have for Øie, at disse gj ensidig skulle
supplere hinanden, saa at den fulde attraaede Indsigt
og Dygtighed dog saaledes bliver bragt tilveie i Be
styrelsen, og hertil kommer den Betragtning, at medens
Theaterbestyrelsen, naar den helt og udelt skal varetages
af en Enedirecteur er — som Erfaringen tilstrækkeligt
har viist — saa trættende og opslidende, at Ingen kan
ventes at blive ret mange Aar ved den uden at tabe saa-
megetiEnergi, V irkelyst og Virkeevne, atdet paa enelier