230 / 362
HALLS PLAN TIL BESTYRELSENS ORDNING.
213
naar der fandt Dissens Sted mellem Directenrerne,
vilde det tilkomme den af dem, til hvis specielle
Virkekreds det paagjældende Spørgsmaal henhørte,
under sit Ansvar at tage endelig Beslutning og bringe
denne i Udførelse; iøvrigt vilde det ved en af Mini
steriet udfærdiget Instrux blive nærmere at bestemme,
hvilke forski ellige Anliggender der i Henhold til for
anførte Grundsætning blev at henregne til hver en
kelt Directeurs specielle Virkekreds, og kun naar der
herefter endnu kunde være Tvivl om, til hvis V irke
kreds et givet Anliggende maatte henregnes, vilde
Ministerens Afgjørelse i Tilfælde af Dissens kunne
paakaldes af et af Directionens Medlemmer.“
Ministeren følte sig overbevist om, at ved denne
Ordning vilde: „den sikkreste Garanti naaes ikke blot
for, at samtlige Bestyrelsesanliggender, som meget let
kunne overstige en Enkelts Kræfter, vilde blive til
børlig varetagne og skjænkede fornøden Opmærksom
hed af Bestyrelsen, men ogsaa for at en fleersidig
Betragtning og Hensyn til Theatrets Vel i de for-
skjellige Retninger vilde gjøre sig gjældende i den
stadige Bestyrelsesvirksomhed.“
Ihvorvel nu denne Ordning efter den Anskuelse,
som min egen Erfaring har bragt mig til, i og for
sig neppe er den absolut heldigste, og den navnlig
vanskelig vil lade sig forene med den Livlighed
og Resoluthed i Administrationen, som maa ønskes,
og skjøndt jeg , som tidligere bemærket, formener,
at man ikke behøver at komme ind paa Todelingen,
naar man, istedetfor som Udgangspunct for Ord
ningen af Theatrets Bestyrelse at fastholde den
artistiske Ledelse som det første og vigtigste Moment,
vil accentuere selve Administrationen som det, det for
Theatrets Drift fornemmelig kommer an paa, idet man