219 / 362
202
HEIBERGS AFSKEDSBEGJÆRING.
tilskrive Hr. Etatsraaden, og som De, under en senere
mundtlig Samtale yttrede, at De snarest muligt vilde
tilstille mig, kan je g ikke undlade at bringe Hr. Etats
raaden den ommeldte Begjærings Indsendelse i be
hagelig Erindring, idet je g meget maa ønske at mod
tage samme i de første Dage, hvorpaa je g maa lægge
saa meget større Vægt, som den i min ovennævnte
Skrivelse omtalte pecuniaire Ordning, som Hr. Etats
raaden bekjendt, beroer paa en Overeenskomst med
Finantsministeren, og der om kort Tid vil foregaae en
Omordning af Pensionsvæsenets Bestyrelse, der vilde
gjøre en ny Forhandling om Sagen med en anden
Minister nødvendig, saafremt det ovennævnte Forhold
ikke kan være ordnet forinden.“
Den næste Dag (25. April) indsendte Heiberg sin
Begjæring om at entlediges*) og udtalte sig tillige om
sin eventuelle S tilling som Censor.
Heibergs Andragende er saalydende:
„Det vil være i Deres Excellences behagelige
Erindring, at jeg i Slutningen af afvigte Aar, i en
*) Ligesom Heiberg selv søgte om Entledigelse fra Udgangen
af den indeværende Saison, saaledes gik Ministeriets
Indstilling ogsaa ud berpaa, hvilket ifølge Forholdets
Natur ogsaa var det eneste Rimelige og Fornuftige. Der
som Saisonen, som under almindelige Forhold, havde
sluttet den 31. Mai, vilde Heiberg være afgaaet denne Dag;
da Saisonen nu paa Grund af extraordinaire Forhold varede
til 21. Juni, maatte hans Directeur-Virksomhed nu afsluttes
med denne Dag, og deri kunde intet Paafaldende findes.
Saisonen har intet at gjøre med Kalendermaaneden; og det
var kun en aldeles nødvendig og naturlig Consequens af
Forholdene, at Heiberg fratraadte med Saisonens Ophør,
uden at deri kunde eller skulde ligge nogen Krænkelse af
Heiberg; naar Overskou derfor i sine Bemærkninger Side
325—6 vil give det Udseende heraf, savner Saadant enhver
Grund.