209 / 362
givet at spille „Figaros Bryllup“, om han ogsaa har
paatænkt det, saasnart han erfarede, at der var Spørgs-
maal om Lovligheden heraf; det er til dette skriftlige
Tilsagn af Lange, at Ministeriet støtter sin Forvent
ning om, at Lange vil søge at undgaa Collisioner
(cf. Overskou S. 299), og efter hvad der foreligger er
der Grund til at antage, at denne Forventning har
viist sig berettiget, saa at der virkelig ikke behøvedes
mere end, at Lange har faaet Nys om, at man drog
hans Berettigelse til at opføre det omhandlede S tykke
i Tvivl.
Medens nu baade Heiberg og Overskou have
travlt med at paapege de Vanskeligheder, Ministeriet
skal have beredet Theaterbestyrelsen, ties der ganske
om den betydelige Understøttelse, der af Ministeriet
var ydet Heiberg i dennes sidste Saison ved Foran
staltninger, der ene og alene skyldtes Ministeriet og
Ministeriets Syn paa, hvad der kunde være Theatret
gavnligt.
Overskou fremhæver, at det finantsielle Udbytte
af Saisonen var særdeles gunstigt og det største,
Theatret endnu havde havt nogen Saison; Forestillings
indtægten var nemlig 147,073 Udi. 76 Skili., og ud
gjorde i Gjennemsnit ea. 603 Rdl. pr. Forestilling,
hvilket ganske vist varmer e end der paa Finantsloven
var beregnet som Forestillingsindtægt for Finantsaaret
1855/56, ved hvilken Beregning der naturligvis var gaaet
ud fra de hidtilværende Forhold med den gamle Tilskuer
plads, men langtfra svarede til, hvad der var beregnet for
Finantsaaret 1856/57, og altsaa ikke kunde kaldes tilfreds
stillende for den Uel af Saisonen, der henhørte til sidst
nævnte Finantsaar (fra 1. April til21. Jun i 1856), og iøvrigt
i Virkeligheden heller ikke for den øvrige I)el af S ai
sonen, som med den nye ombyggede Tilskuerplads burde
192
DET EINANTSIELLE UDBYTTE AE SAISONEN
1855/56.