HOFTHEATEKFORESTILLINGERNE.
191
At det af Oversko u Meddelte Side 292—300 skulde
berettige til den Conclusion, som Overskou giver, nem
lig at man heraf seer, hvilken Understøttelse Heiberg
havde at vente af sin Overordnede, Cultusministeriet,
er saaledes grebet ud af Luften, ligesom hans Bemærk
ning Side 298, hvorefter han finder Ministeriets der nævnte
Skrivelse (af
8
. Februar 1856) angaaende den formentlig
paatænkte Opførelse af Comedien „Figaros B ryllup“
paa Hoftheatreti flere Henseender mærkelig. Det kan
nok være mærkeligt, at Heiberg ikke af sig selv ind-
saa, at Ministeriet ikke var til for her, som han ogsaa
ved andre Ledigheder synes at have attraaet, at gaa
hans Æ rin d e r; det kan være mærkeligt, at Heiberg
ikke kunde forstaa, at naar Lange ikke troede at be-
gaa noget Indgreb i det kgl. Theaters Repertoire ved
ved at optage et eller andet Stykke, kunde det for
nuftigvis ikke falde ham ind at henvende sig til Hei
berg med Forespørgsel, om han turde opføre det, og
at det altsaa var en Selvfølge, at naar Heiberg mente,
at Opførelsen af et vist S tykke kunde være uberetti
get, maatte han nødvendigvis selv foranledige, at
Spørgsmaalet bragtes under Forhandling; — men dette
var maaske atter et Udslag af den Mangel paa B lik
for det Administrative, som der var saa mange
Exempler paa hos Heiberg.
Naar ovennævnte Comedie imidlertid factisk ikke
blev opført paa Hoftheatret — om der ellers har væ
ret Andet end et Rygte derom — saa troer je g ikke, at
der fra Ministerens Side er gjort noget Skridt for at
forhindre det; — det er meget sandsynligere, at Lange
i Henhold til et skriftligt Tilsagn, som han havde af
givet til Overhofmarskallen, og som var meddelt Hei
berg, om at han vilde stræbe at undgaa Collisioner med
det kgl. Theaters Repertoire, af egen Drift har op