203 / 362
Forhandlingsprotokollen udviser, at Reglementet under
kastedes 3 Behandlinger, at dets Indhold — og navnlig
om Ju ryen — vedtoges eenstemmigt, og at samtlige
Medlemmer i Slutningsmødet d. 22. August tiltraadte
den hele af Arnesen og mig udarbeidede Motivering af
samtlige Commissionens Indstillinger og derefter mider-
skrev selve Indstillingen og alle Forslagene, uden at
der fra nogen Side blev forbeholdt Minoritetsvotum i
noget Punct af Betydning, saa synes det mig paa
faldende nok, at Overskou i sin historiske Fremstilling
vil give at forstaa, at denne stilfærdige Commission,
der arbeidede saa uforstyrret af Medlemmernes diver
gerende Opfattelse som nogen, skal have været en
Forsamling med stærkt afvigende Anskuelser, og at
Minoriteten (der aldrig havde aabenbaret sin Tilværelse)
kun „for a t op n a a E n i g h e d , og for om mulig at faa
gjort en Ende paa de langvarige Kjævlerier, havde føiet
sig efter Majoriteten“ — thi det er sikkert at Over
skou ikke lod sine Colleger i Commissionen ane, at
han var saa uenig i, hvad han selv underskrev.1)
186
THEATERCOMMISSION.
]) I Commissionsbetænkningens Indledning hedder det, „at
Forslagene forelægges somResultater af en gjennemgaaende
Eenstemmighed i deres hele Detail.“ Fremdeles udtales der,
„at det gamle Reglement for Theatertjenesten i dets hele
Affattelse og Tendens er saa antiqveret, saa fjernet fra de
Anskuelser, som i Nutiden have banet sig Vei til alle
offentlige Forhold og gjennemtrængt den hele Statsorganisme,
saa stridende mod de Anskuelser, hvilke Commissionen
nærer om det rette Princip for Ordningen af disse Theatrets
Forhold, og hvilke den derfor har anseet det for sin vigtigste
Opgave at søge bragt i den rette Harmoni med Tjenestens
Krav
at Commissionen har anseet det uundgaaeligt at
betræde en fra det tidligere Reglement væsentlig forskjellig
Vei.“ Holst afgav dissentierende Votum med Hensyn til
Reglementets Lttr A. § 6 angaaende Retten til at beholde