199 / 362
182
THEATERCOMMISSION,
et humant Hensyn til Kunstens og Kunstnernes b illige
Krav, altid sætte sin Y illie igjennem. — Et blot
Personskifte, som vel nok allerede dengang kunde
staa for Hall som noget hensigtsmæssigt, vilde ikke
egentlig raade Bod paa disse Misligheder, saalænge
det System, hvorefter Heiberg havde styret, frem
deles ved Theaterlovenes Bestaaen vedblev at bestaa
som det, hvorefter der kunde om end ikke altid
skulde styres. Tanken henlededes altsaa naturligen
paa at søge selve Lovene for Theatertjenesten saa-
ledes ændrede, at slige Conflioter, som de, man havde
seet Exempler paa, kunde finde en i Sandhed human
og billig Afgjørelse uden paa den ene Side at skade
Directeurens Myndighed og paa den anden Side at
offfe den kunstneriske Frihed paa Despotismens Alter
— og endelig uden at Ministeriet derved skulde
drages ind i det daglige Theaterlivs Kjevlerier.
Saadanne Betragtninger maatte da naturligen
bestyrke den Tanke, Hall somMinister strax havde fattet,
og hvilken han, som foran bemærket, allerede under
Forhandlingerne i Folkethinget om Theaterloven d. 17de
Januar 1855 havde udtalt sig for, nemlig at foranledige
en Devision og en tidssvarende Udvikling af de
gjældende reglementariske Bestemmelser for Theater
tj enesten; og nærmest i dette Øiemed anordnede
Ministeriet i Mai 1855 Nedsættelse af en Commission,
der dog tillige fik Compentence til at befatte sig med
andre Bestemmelser, vedrørende Theaterforholdene.
Naar Ministeriet valgte Hauch til Commissionens
Formand, da var det vistnok ikke, fordi Hall ventede
i ham at finde nogen særlig qvalificeret Leder af en
Slags parlamentarisk Forsamling, eller en særlig
forretningsdygtig Mand; Hall havde vistnok snarere
for Øie at give Commissionnen et vist R elief ved