Previous Page  79 / 362 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 79 / 362 Next Page
Page Background

m o d ta g e t d e t, k o m h a n t il m ig o g f o r la n g t e s in

A f s k e d . F o r g jæ v e s s ø g te j e g a t t a le h am t ilr e t t e

o g v is e h am , h v o rm e g e t h a n v e d s in A d f æ r d , d e r

i k k e lig n e d e en M a n d s , m en en c a p r ic iø s P r im a ­

d o n n a s , m a a t te t a b e i d e n o ffe n tlig e M e n in g . H a n

s v a r e d e , a t n a a r h a n ik k e læ n g e r e v a r S k u e s p ille r ,

FORHANDLING OMRICHARD III.

Enemærker. Jeg vil a f dette Hensyn, og desuden, fordi

De selv interesserer Dem for at fremstille „Richard den

3

die“, da heller ikke ubetinget bestemme, at Stykket ikke

maa komme til Opførelse, men kun at det ikke kan skee

for det Første, da der er andre Arbejder, som først skulle

sættes igang. Fornemmelig har Publicum K ra v paa, at

een, eller om muligt to a f Oehlenschlægers henlagte T ra­

gedier fremføres for det, inden man byder det en saa

tvivlsom Erstatning fo r det Savnede. Betænker jeg nu

tillige den meget lange Tid og Forberedelse og de store

Bekostninger, som „Richard den

3

die“ vil medtage, finder

jeg det sandsynligt, at denne Tragedies Opførelse ialfald

ikke kan finde Sted før i næste Saison.

Imidlertid vil der væ re nogle Forandringer at foretage

i Deres Redaction a f Oversættelsen. De vil finde dem

angivne i Manuscriptet, fornemmelig i den femte A ct a f

Stykket.

Men dernæst maa jeg endnu f'oreslaae en anden For­

andring, der om den end ikke er absolut nødvendig dog

udentvivl er meget ønskelig“. — — — — —.

A t dette B rev, som Heiberg kalder „det officielle Act-

sty k k e , som har foraarsaget hele den latterlige A llarm “,

kunde vække den Forestilling, at Heiberg ikke va r utilbøie-

lig til at bringe Tragedien frem i en følgende Saison, kan

ikke undre. Ikke blot synes Sætningen „Jeg vil a f dette

Hensyn o sv.“ og den følgende „Betænker jeg nu tillige osv.“

ikke ret vel at kunne forstaaes anderledes, men især er det

paataldende, at Heiberg ikke alene foretager R ettelser i det

indleverede Manuscript, men endog „foreslaaer“ en større

Forandring, naar det va r hans Mening, at Manuscriptet

overhovedet ikke skulde benyttes.