84 / 121
82
da Kommer det bisideren til eller effter Valen ned ad, paa det at
han Kand lære Sin Tid Ud.«
Om Mesterenkerne hedder det videre i samme Paragraf:
»Som det Sig bør, er ellers engken begerendis en Suen, Saa
skal fformanden Være hende behielpelig, Saafremt der er nogen i
byen at bekomme, Vil da Suenen ikke arbede hos hende, da skal
han Reyse fra byen, och ingen mester maa gifue hanom arbed Vnder
Straff, er der ingen Suen i Byen at bekomme, och hun vil skrifue
andetstedtz effter en, da skal hun forhielpis med Voris Laus Segel.«
Som det vil ses, lod Mestrene den indbyrdes Beskyttelse gaa
videre til Enken, men var Enken ikke alt for højt til Aars, kom
hun, som Regel, snart paany i Ægtestand, thi for en Drejersvend
var hun ofte et godt Parti.
Næste Paragraf vender paany tilbage til
Svendene:
»For det fiortende skal ingen mester gifue Sine Suene forloff i
Ugen, ey heller maa nogen Suen paa den tid tage forloff Vden alene
om Søndagen, da hafuer en huer mact heri at giøre Som hand tuerket
Vdkreffuer, huem her imod giør, skal Være Straffeldig, i lige maade,
Kommer der en Suen och om Onsdagen blifuer omskiftet och be
gynder at arbede, da skal iche mesteren forliges med hanom før han
hafuer arbedet i 2*/2 Uge, Kommer han om torsdagen Saa Regnes
det for 14 Dage, Kommer han om tirsdagen Saa Regnes han Sin
fulde Ugeløn, iche heller maa Suenene hafue liere mandage Vden en
huer maanes Dag, i lige maade skal en huer Suen Lade sig finde
om morgenen paa mesters Verksted, naar Klocken er 5 om morgenen,
och skal han hafue hellig afften naar Klocken er 8, huem herimod
giør, skal være Straffeldig.«
Om extraordinære Laugsmøder fastsættes:
»For det femtende: er der en mester Vdi Lauet, som Vil hafue
Lauet Sanglet og de hafuer noget at forrette for det helle Lau, da
skal fformanden hanom det bevilge Uden nogen betaling, er der ellers
nogen fremet eller Suene, Som Vil hafue Lauet Sanglet, da skal de
det Strax betale, Som brugeligt er, 3 $.«
Den næste Bestemmelse er interessant ved sin overordentlige
Modsætning til den frie Konkurrences T id:
»For det Sextende maa ingen mester holde mere end en Suen
til Lige, gaaer ellers Valen Saa hasti om, at der blifuer hanom noch
en anskrefuet, da maa han gifue hanom 14 Dages arbed och iche
Længer Vnder Straff, iche heller maa nogen mester Lære mere end
en Dreng til Lige, og naa r den er i Sit Sidste Lære aar, da maa
hans mester sete en anden til igien, om han den Kand bekomme,
huem lier imod giør, skal være Straffeldig.«