DrejerlaugetKjøbenhavn

Artiklerne

af 1668.

lied i at optage og udelukke Medlemmer, saa vel som i at begrændse

den enkelte i den frie Udøvelse af hans Næring. Laugenes Ret til

efter eget Tykke at holde sine almindelige Sammenkomster betegnes

som farlig og bør derfor afskaffes; saadanne Laugsmøder bør kun

tillades, naar Kongen, Magistraten eller Stedets Øvrighed paabyder

dem, hvorhos den Jurisdiktion, Lauget ha r udøvet over sine Med

lemmer, maa ophæves eller dog indskrænkes. Ret store Følger havde

disse Bestræbelser vel ikke, men det følger af sig selv, at de

ikke lettede den første Tid for et lille nyt Laug som Drejernes. Dog,

ogsaa dette Laug gled ind i Ensemblet, det hele Datidens Laugs-

billede: Laugsforsamlingerne, hvor Oldermanden med Bisidderen eller

Bisidderne ved sin Side thronede foran den aabne Lade — og Drejer

nes Lade var særlig smukt og kunstfærdigt udført — og smykket med

Laugsmærket. Her foretoges nu de forskjellige Forretninger, Drenge

indskreves i Drengebogen, Mestre optoges under de fastslaaede Cere

monier, Kjendelser afsagdes, Forlig mægledes og Bøder indkasseredes.

Vare disse Forretninger til Ende, kom »Nachspielet«. Laden blev

baaren ud — den maatte kun være til Stede ved Alvoren — og nu

begyndte Lystigheden. Øltønden var nu Samlingsmærket, og Tobaks

piben var den frie Samtales Befordrer.

I Løbet af Tredserne maa Lovene — Laugspapirerne indeholde

intet derom — være blevne giennemgaaede og reviderede, og Older

manden,

Niels Rasmusen,

ha r derefter henvendt sig til Kjøbenhavns

Magistrat for at faa

Bevilling

paa Laugsartiklerne, saaledes at disse

fik fuld

Retskraft,

hvilket selve Laugets Vedtagelse ikke kunde give dem,

og han ha r tillige, som det vil ses, havt adskillige Forestillinger at

gjøre paa Laugets Vegne.

Den 12. August 1668

gaves da Underskrift paa et Dokument,

der indlededes som følger:

»Præsident, Borgemestere oc Raadmend udi den Kongelig Fry

Rigs oc Residentz samt Stabell Stad Kiøbenhaffnn Giøre W itterligt:

Att Efftersom Erlig oc Wellforstandig Mand Niells Rassmussen Dreyer

oc hans Bysiddere, paa samtlige Dreyernis vegne her i Staden, Oss

Tjenstevilligst andraged oc Tilkiende gifued hafuer, hvorledes de Svenne

og Drenge som Handtverched hos dennem Lærdt hafuer ey Udj an

dre fremmede Steder paa Handteverched kunde reysse, passere oc

vorde antagne saasom Andre Tyske Steders Svenne, Oc det formedelst,

de her inted eget Laug oc Ambt hafue; Desligest hafue de Oss oc

tilkiende gifued, at oc atskillige Uordninger og Stridigheder mellem

dennem oc deris Svenne offte skal indfalde oc anden Uskikkelighed

i deris Handteverch skal Begaaes Saavelsom oc at ochsaa meged

Dreyed Arbeid af Fuskere oc andre her skal indføris og Selgis, den-