DrejerlaugetKjøbenhavn

tiener, igien i Bøssen indlegge, men om de ved Døden afgaaer, da deres Begravelse,

om de ganske ingen Formue eye, af samme Tide-Penge betales.

Naar nogen Mester, hans Hustrue, Børn, Svend, Dreng eller Pige ved Døden

afgaaer, da skal Oldermanden lade af Lauget tilsige saa mange, som behøves, efter

ordentlig Omgang, at bære Liget til Jorden, og er der nogen, som for Alder og Svaghed

skyld ikke kand bære, da maae de forbigaaes; Hvo ellers herimod gior, og sidder

overhørig, bøde hver gang En Bigsdaler.

Det ses af Bødeidømmelserne, at af og til En og Anden ha r

svigtet sin Pligt til »Lig at bære«, men det var sjældent. Begravel

serne vare et meget vigtigt Led i det hele Laugsvæsen; man søgte

altid at gjøre dem saa storslaaede og højtidelige som muligt efter

Forholdene, og Laugsbrødrene vare iførte lange sorte Kapper.

Sluttelig skal nævnes af hine Artikler, at de fastsætte en be

stemt

Arbejdstid,

der er en Time længere end efter Artiklerne af 1652.

Det hed i Post 14:

»Svennene skal være paa deres Mesters Arbejde og Verksted,

naa r Klokken er Fem om Morgenen, indtil Klokken er Nie om Aftenen,

Maaltids-Tider undtagne; Men Drengene skal være en Time tilforn

om Morgenen.«

Dette var

Lov

— Arbejdet sattes i hine Tider højt som det

Første og det Sidste — og denne Lov blev ganske sikkert overholdt,

ligesom Bestemmelsen af og til indskærpedes fra Øvrighedens Side,

f. Ex. skete det i 1704 ved en Skrivelse til Oldermanden, Mester

Trinde. Den lange Arbejdsdag holdt sig endnu langt ind i det Aar

hundrede, vi nylig have forladt. Et Vidnesbyrd i saa Henseende haves

fra Kunstdrejernes Lejr. I sin Bog »Johan Adam Schwartz« (Kbhvn.

1875) fortæller Professor

C. Nyrop

i en Skildring fra det Scliwartz’ske

Etablissement omkring 1830: »Svende og Drenge havde alle Bolig

og Kost hos »Mester«. De sov to og to sammen i Seng i en stor

Sal, og allerede Kl. 4x/2 om Morgenen maatte den yngste Dreng op

for at hente Vand til Svendene, lægge i Kakkelovnene o. s. v. Kl. 5

skulde de andre Drenge være oppe, og Kl. 6 begyndte Arbejdet. Det

var en Ordning, som strængt overholdtes, ligesom at det var »Fyr

aften« Kl. 8. Saa ophørte Arbejdet for Svendene; Drengene

skulde

endnu arbejde til Kl. 10, det saakaldte Fyraftensarbejde, der var for

skelligt fra det almindelige Dagarbejde deri, at Mester beregnede dem

en Godtgjørelse derfor, som af ham opsparedes for at udbetale dem

med en samlet Sum, naar de bleve Svende. Søndagene var væsent

lig som Hverdagene. Drengene

skulde

arbejde om Søndagen, kun

hveranden Søndag havde de skiftevis fri«.

Saaledes hos Schwartz, og saaledes i de øvrige Drejerværksteder

i Kjøbenhavn. Der hengik over 150 Aar, førend man begyndte

væsentlig at tjærne sig fra Christian den Femtes Laugsregler. I den

Arbejdstiden.