96 / 121
94
eller en Straf for Mestre og Svende«, thi »det kan dog vel ej andet
end betragtes for en Straf for Mestrene, hvoraf de fleste er nødt til
at arbejde foruden en Svends Hjælp«, at de »skulde om en føje Tid
blive belastet med endnu en Sværm af Frimestre«. »Som Belønning
for Svendene kan det ej heller anses, men meget mere for en Straf,
thi da han efter nuværende Indretning efter 4 Aars Svendestand kan,
efter sit Mesterstykkes Forfærdigelse, blive antaget til Mester og Borger,
kan han efter Forslagene ikke opnaa dette, førend efter 8 eller flere
Aars Forløb, med mindre Belønningen skulde bestaa deri, at de saa
ere frie for Mesterstykke«. En oplyst og ærekjær Svend, tilføjes det,
som kjender sin Profession, stræber efter at perfektionere sig saaledes,
at han naaer frem ad den banede Vej, den nuværende Ordning anviser.
Lauget erklærer Oplysningen om, at Mesterstykket koster 70
å 90 Rdl., for
ganske urigtig.
Ingen afkræves af Lauget mere end 9
Rdl. For Borgerskabet paa Raadstuen, for Borgerbrevet og i Douceur
til Betjentene betales 15 Rdl. 1 $ og til Svendene ydes 1 Rdl. 2
Det bliver »ikke 26, langt mindre 90 Rdl.«.
En af Laugsmestrene,
Peder Simonsen,
indgav efter Opfordring
af Oldermanden en særlig Skrivelse om »Svennenes hurtige Befor
dring til Mester«, hvori det hed:
»Efter min Enfoldighed kand det ikke blive til nogen Fordeel for Staden eller
nuværende Borgere og endnu mindre for disse Svenne som i deres unge Aar ikke selv
kand indsee eller betænke hvad som der følger paa, naar man først er bleven sin
egen. Mange saadanne unge Mennesker holde vistnok meget af dette Forslag, da de
tænker her er Vej for dig til snart at kunne blive din egen og altsaa da at kunne
og faa dig en Kone, men jeg frygter, at de med Tiden for sildig ligesaa meget vil be
klage at de har benyttet sig af saadant Forslag, thi nu er saadan en Svend og flere
med ham da bleven Frie Mester og altsaa sin egen Mand, han givter sig da, Standen
fører flere til, jeg mener Børn, Hvo forsikrer ham eller dem Alle, at de hver for sig
som Frie Mestere, der kand arbejde med egne Hænder, just altid kand have eller faa
Arbeide. da Mængden af saadanne tiltagende Mestere vil giøre at de hvad Dreierarbeide
angaaer ikke til alle Tiider vilde have bestandig Arbeide, og bliver jo da Følgen, disse
ikke allene vil lide selv men endog bar ført Kone og Børn med i samme Trang og
Nød, thi uden at have noget at fortiene, ville de jo komme til at fattes det nødven
dige til Livets Ophold; jeg vil ikke tale om at Sygdom eller andre Gienvordigheder
kand tilstøde, som endnu vil forøge deres Kummer mere, og visselig var saadan en
Svend bedre faren ved at arbeide som Svend hos en Mester indtil han kunde have
fortient noget som og erhværvet sig den fornødne Færdighed som udfordres til at
blive en habil Mester og den hand aldrig ved at blive Frie Mester vil opnaa og imid
lertid han saaledes arbejder som Svend skulle blive syg da nyder han Understøttelse
af Lauget, dette vil for ham bortfalde naar hand skal arbeide som Frie Mester. Og
samtidig ville paa den anden Side slig Frihed om den skulde blive sadt i Værk være
høyst fornærmende og undertrykkende for Laugets Mestere, hvilket jeg ikke kand
troe at vores Gode Konge vil, saa meget mindre som vi som Borgere ikke have for
brudt noget til saaledes at blive undertrykkede og som efter ald Rimelighed ville føre
Ruin med sig. Ey heller ville det almindelige blive tient med en saadan Forandring,