98 / 121
96
ogsaa hos Læremesteren under Opsigt og skiftevis Tilsyn af to af Bisidderne ved
Lauget, hvilke tilligemed Læremesteren under deres Haands Underskrift attestere, at
den paagjældende Lærling virkelig selv har forfærdiget det Stykke, han opviser som
Svendeprøve. Stykket indsendes, tilligemed Tegningen og fornævnte Attest, til Magi
straten, hvor det ifølge kongelig Befaling bedømmes af en Kommission, som bestaar
af en Raadmand, et Medlem af Kunstakademiet og Laugets Oldermand. Naar Styk
ket findes antageligt, bliver Lærlingen indskreven som Svend og erholder sit Lærebrev
paa det befalede stemplede Papir. Dersom Prøvestykket skulde være saa slet, at det
ikke kan antages, da maa Læremesteren ifølge Forordningen af 21. Marts 1800 16 §
bøde 50 Rdl. til Stadens Fattige, fordi han ikke har sørget bedre for Læretidens An
vendelse.
Reaktionen.
De strænge Straffe efter Forordningen at 1800 bleve kun i ringe
Grad anvendte, og paa den anden Side fik de mod Laugene rettede
Bestemmelser ikke den Betydning, at Laugenes Levedygtighed svække-
des. Det varede ikke ret mange Aar, før Frimesterinstitutionen paa
forsk jellig Maade indskrænkedes, og i 1822 var Regeringen naaet til
den Opfattelse, at
det Uheldige
netop var »den Lethed, hvormed Svende
kunne nedsætte sig paa egen Haand«. Dette Forhold »gjør dem baade
kostbarere og vanskeligere at holde Myndighed over, end om dette
kun staar aabent for dem, der have erhvervet en saadan Duelighed,
at de kunne gjøre Mesterstykke.« Og Udførelsen af Mesterstykke
gjøres
obligatorisk
for den, der vil være Frimester, ligesom det forud
er bestemt, at han m indst maa være 25 Aar.
En lille Snes Aar senere fulgte næste Bevægelse. Da rejstes
atter Kravet om Laugsvæsenets Revision. En Kommission nedsaltes
i 1839, thi nu, mente man, det var »en almindelig og uimodsagt
Paastand, at det nuværende Laugs- og Korporationsvæsen trænger til
betydelige Forandringer.« Efter dette overvejede man til 1857, da
den sidste og store, men nu fuldstændige Omordning fandt Sted og
— som en Række Laug endda overlevede.
Efter
Da den store Omvæltning, Næringsloven af 1857 betød, kom,
Nioven.s talte Lauget 21 Mestre. Det var kun 5 mere end ved Stiftelsen for
om trent 200 Aar siden, men det maa erindres, at Stolemagerne for
længst vare udskilte, og at »Bendrejerne« nu alle vare blevne til
Kunstdrejere og siden 1841 havde deres egen Forening. Den nye
Tingenes Tilstand syntes at true alle de gamle Laug og naturligvis
ogsaa det ærværdige Drejerlaug. De 21 Mestre søgtes i 1861 samlede