DrejerlaugetKjøbenhavn

da det tilfulde maa kunne indsees at iblandt saadanne Frie Mestere ikke altiid vil

blive got og forsvarligt Arbeide at erholde, det jo fornemmelig burde at bestræbes for«.

Det er udenfor al Tvivl, at Mester Simonsen — han var Bisid

der og blev senere Oldermand i Lauget — skrev ud fra en almindelig

raadende Opfattelse i Drejerfaget saavel som i Haand værkss tanden i

det Hele, men Strømningen gik imod, og Kommissionens Arbejde

førte til Forordningen af 1800.

»Hs. Majestæt«, hedder det i denne, »har befundet, at der i de

fleste Haandværksfag hersker Fordomme og Misbrug, som have skade

lig Indflydelse paa denne Borger-Klasses moralske og økonomiske

Forfatning og lægge Hindringer i Vejen for dens Frem skridt til den

Grad af Fuldkommenhed, som kunde og burde opnaaes«. Man maale

Forskjellen mellem Regjerings- og Laugsopfattelsen! Alligevel blev

dog ikke netop det, som bl. A. Drejerlauget og Mester Simonsen havde

protesteret imod, at Frimestrene efter nogle Aar kunde

fordre

at blive

Laugsmestre, til Lov. Dog gik man saa vidt, at det bestemtes, at

det stod enhver indfødt heri Byen arbejdende Haandværkssvend frit

for, naa r han havde arbejdet fire Aar som Svend, at nedsætte sig

som Frimester og derpaa tage Borgerbrev mod at betale det Halve

af, hvad Laugsmesterborgerbrevet kostede. Naar en Frimester havde

arbejdet i to Aar, kunde han tage en Dreng til Hjælp, som dog ikke

kunde blive Svend, før Frimesteren blev Laugsmester.

I Forordningen fastsættes desuden en Række Bestemmelser om

Forholdet mellem Mestre og Svende, om skriftlige Kontrakter med

Læredrengene, og en Række, i øvrigt strænge Straffe for Opsætsighed

mod Mestrene. Straffen for den Svend, der skjældte sin Mester ud,

var 4 Dages Vand og Brød, for den, der slog sin Mester, 2 Maaneders

Forbedringshus. Om Svendene »overlægge og indgaa en lovstridig

Aftale mellem sig ikke at ville arbejde hos denne eller hin Mester,

da skal Ophavsmændene til Sammenrotteisen dømmes til at arbejde

1 eller 2 Aar i Forbedringshuset, og et saadant Laugs Svende ikke

mere tillades at have Herberge eller Forsamlingshuse«. Forledes

andre Laug til at deltage i Arbejdsnedlæggelser, straffes Ophavsman

den med 6 Aars Arbejde i Jern sam t Landsforvisning.

Fo r Svendestykkets Udførelse skabtes ved Forordningen og for-

skjellige Reskripter efterhaanden følgende Ordning:

Naar en Dreng, som har lært hos en Mester i Dreierlauget, skal være Svend,

da maa han først forfærdige Tegning til det Stykke, han skal forfærdige til Svende

prøve, hvilken Tegning forfærdiges i Oldermandens Huus, til Sikkerhed for, at Lær

lingen

selv

tegner den. Naar Tegningen er færdig, indsendes den til Kunstakademiets

Bedømmelse, hvor den da enten bliver approberet eller ogsaa tilbagesendt til Om

tegning, hvis der er Fejl i Stykkets Figur eller Tegningéns Udførelse. Naar Tegningen

af Akademiet er antagen, forfærdiger Lærlingen Stykket, enten hos Oldermanden eller

Forordningen af 1800.

Svendestykkets

Udførelse,