![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0091.jpg)
90
nyeste Tid gaar man til Gjengjæld mere og mere til den modsatte
Yderliglied. Tidligere var Arbejdet i Værkstedet Livsværket, derfor
tog det den
overvejende
og sikkert for stor Del af Døgnet — nu er
der en noget beklagelig Trang til at gjøre Arbejdet til det næsten
sideordnede,
som kun lægger Beslag paa en forholdsvis ringe Del af
Døgnets Timer.
Længst fremme i denne Retning er man ikke i Drejerfaget, men
det har dog Interesse i denne Forbindelse og til Sammenligning med
gamle Dage at nævne, at den almindelige Arbejdstid for Drejersvende
nu i Aaret 1902 er fra 6 Morgen til Kl. 6 Eftermiddag med 1/2 Times
Frokost og 1—l 1/^ Times Middag. For Lærlinge gjælder den samme
Arbejdstid.
Arbejdets Begyndelses- og Slutningsklokkeslet er lidt
varierende.
Med Laugsartiklerne af 1685 var Udviklingen foreløbig ført til
til sit Endemaal. Kun af og til kunde et Reskript gribe ind i F o r
holdene og anordne Optagelse af en Mester i Lauget, uanset at Lovens
Bestemmelser ikke vare opfyldte. En større Begivenhed var det, at
Stolemagerne
i 1742 udskiltes som et særligt Laug, hvorved de dem
vedrørende Bestemmelser udfaldt af Laugsartiklerne, men dette er
allerede udførlig om talt under Laugets Historie.
Ogsaa Lauget selv søgte undertiden en og anden Forandring
indført i de paagjældende Bestemmelser — bortset fra, at Drejerne
ganske sikkert, lige saa lidt som de andre Laug, fuldt og helt respek
terede, men tværtimod paa alle Maader omgik de ny Regeringsbestem-
melser, som stred imod den gamle Laugsaand. I 1690 ha r Lauget
»følgende Poster opsat og er begierendes for det første: Naar nogen
Mester vill forskrifue nogen Suend, da skal det vere oprictig og paa
det kand være foruden Suig, da skal den Mester, som vill forskrifue
en Suen eller flere, lade det bref underskrifue af Oldermanden, og
naar saa at Suenden kommer paa det bref, da skal den Mester hafue
hannem som ha r forskrefuet liannem og skal samme mester betalile
Suenden, for det andet, naar nogen Suende kommer reisendis som
inte er forskrefuen eller nogen Suende bekommer Afsked fra sin Mester,
da skal han af Oldermanden henviises till den ældste Mester og siden
efter lige indtil den yngste, hos dennem som ingen Suenne hafuer,
da gaar de for ældste Mester, mens der som fornefnt ingen Suend
behøfver da gaar de fra de ældste till de yngste i de fulde verchsteder,
for det tredie, naar nogen U-enighed mellem Mester og Suend kunde
falde, som er af ringe Inportans som iche er værd at øfuerløbe Magi