93 / 121
91
straten om, at Oldermanden da med de fire Mestre det maatte bi
lægge, om begge Parter dermed vilde vere tilfreds, men dersom de
iche vill da at søge Øfrigheden.« De to første Punkter vedrørende
Svendene bleve approberede, men med Hensyn til det sidste, som jo
var en delvis ligefrem Tilbagevenden til den tidligere Ordning, da
kunde dette Forslag »paa ingen Maade tillades.«
I Midten af det attende Aarhundrede var der paany en alvorlig
Bevægelse imod Laugene. Man rettede, som iøvrigt ofte tidligere,
særlig Opmærksomheden mod de store Omkostninger, der var for
bundet med at blive optaget i de fleste Laug. Der krævedes Oplys
ninger i saa Henseende, og Drejerlauget ses at have faaet Skrivelser
derom i 1750 og 1754. I Aaret 1754 udkom saa Kong Frederik den
Femtes P lakat, som fastsatte fuldstændige Regler for, hvad Laugene
maatte opkræve.
I
Drejerlauget
maatte for
Læredrenges
Indskrivning kræves 4
fy
til Laden. Ved deres Udskrivning ligeledes 4
fy.
Beløbet var det
almindelige for de fleste Laug, ved enkelte betaltes mindre, f. Eks.
Dugmagerne, Kobbersmedene og Tøjmagerne 3
fy,
ved nogle Laug
betaltes mere, til Strømpevævernes saaledes 1 Rdl.
Ved Udskrivningen til
Mesteraar
skulde betales af Drejerne 1
Rdl., hvilket var en Middeltaxt. Ved Indtrædelsen i Lauget som Mester
skulde betales til Skuemestrene for Opvartning ved Mesterstykket
intet
(hos Snedkerne skulde betales 8 Rdl.), til Værktøj og Værelse etc.
skulde ugentlig ydes 1 Rdl. Til Laugskassen skulde betales 2 Rdl.,
til Laugsliuset 2 Rdl., til Ligklædet 2 Rdl., til Oldermanden 1 Rdl.,
til Laugets Fattige 1 Rdl., til Laugsskriveren 1 Rdl., til »Politie-
Betienter for Tils. at ey tracteres« 1 Rdl. Hertil kom endnu et Par
Smaaudgifter, saa at Udgiften ialt blev 13 Rdl. 2
fy.
Dette var for
holdsvis billigt — for en Skomager var Udgiften mere end tre Gange
saa stor, nemlig 42 Rdl., for en Blytækker 35 Rdl.
Tabellen af 1757 havde til Hensigt at lette Adgangen til Laugene,
men allerede de følgende Aar fremkaldtes en ny stærk Bevægelse mod
Laugstvangen. Særlig Generalprokurør
Stampe
var ivrig i denne Be
vægelse, og han fik Støtte hos Kancelli og Kommercekollegium. Be
vægelsen førte til Reskriptet af 1761, hvis ledende Tanke var denne imod
selve Laugsordningen stridende Sætning, at »det udi en vel indrettet
Stat ikke lettelig bør formenes Nogen at ernære sig paa hvad lovlig
Maade, han bedst ved og kan.» For fremtidige nye Laug maa Op-
Ydelserne
til Lauget.
Bevægelsen mod Laugene.