DrejerlaugetKjøbenhavn

enhver Svend, som havde arbejdet et vist Antal Aar, uden videre,

uden Omkostninger og Mesterstykke, skulde kunne blive Mester.

I denne Periode steg ogsaa Frimestrenes Antal enormt. For Laugene

var dette saa meget mere føleligt, som det var økonomisk set vanskelige

Tider. Drejerlauget ligesom adskillige andre Laug indgav en lang

Skrivelse for at faa Baandene strammede, men dette Skridt forblev

frugtesløst.

I den Guldbergske Periode svingede Forholdene naturligvis paa

dette som paa andre Punkter, men i 1777 blev dog Strømpe væver-

lauget og 1782 Brolæggerlauget ophævede. I 1780 søgte man at komme

nogle af de gamle Skikke til Livs, særlig de højtidelige Optog ved

Laugsskiltets Flytning, men i deres egen Kreds, i Laugshuset og i

Laugsforsamlingerne, holdt Haandværkerne vedvarende de gamle Cere

monier højt i Ære, hvortil ogsaa den livlige Forbindelse med Tysk

land, hvor Laugsvæsenet florerede, bidrog. Tydske Svende kom hertil,

nøje opdragne i Laugsvæsen, danske Svende drog paa Rejse og vendte

hjem med forøget Respekt for de nedarvede Skikke. For Laugene

optaarnede sig imidlertid i Slutningen af Aarhundredet en Række

store Vanskeligheder som Følge af voldsomme Arbejderbevægelser,

hvoraf jo særlig

Tømmersvendekonflikten

i 1794 kom til at spille en

overordentlig Rolle, saa at alle Fag, ogsaa Drejerne, berørtes derved.

I August 1794 nedsattes nemlig en Kommission under Forsæde af

Clir. Colbjørnsen, der først ved Imødekommenhed stillede Tømmer

svendene nogenlunde tilfreds og som derefter forhandlede med Svende

og Mestre i en hel Række Fag.

Drejersvendene havde, efter alt at dømme, holdt sig ganske uden

for selve Arbejderbevægelsen, men de mødte nu for Kommissionen

og erklærede her, at Mesterstykket i deres Laug »

medtager en Udgift

a f 70 til 90 Rdl.«.

Da de, Svendene, »intet særdeles Ønske« havde

om Fo randring i

Laugsanordningerne,

indlod, hedder det i Kommis-

sionsprotokollen, Kommissionen sig med dem udi Samtale om den

Tanke, »at en Svend efter 4 eller flere Aars Forløb kunde blive Fri-

mester og efter at have været det i 4 eller flere Aar blive Mester

uden at forfærdige Mesterstykke m. M.«. Drejersvendene forenede da

deres Ønske med de øvrige Svendes om at faa saadanne Regler.

I Anledning af Drejersvendenes Udtalelse fremsendte Lauget et

langt »Promemoria«, hvis Udtalelser om selve Faget og dets T ilstand

allerede er nævnt i nærværende Bogs første Kapitel. Det fremhæves

heri, at Drejersvendene selv sikkert ikke have havt noget særligt

Ønske, og der henvises til, at hele Lauget bestaar af 17 Mestre med

9 Svende. Med Hensyn til Forslaget om Adgang til at blive Fri-

mester, »da maa man være i Tvivl om, enten det er en Velgjerning

Arbejderbevægelserne.

Drejersvendenes

Erklæring.

Mestrenes

Svar.