85 / 121
83
Derefter hedder det:
»For det Søtende naar noget er i Voris Lau at bestele, da maa
iche nogen aff Voris Lausbrødre gaa bort aff Lauet før alting er be-
bestelt Vnder 3 $ Straff, iche heller maa nogen aff Voris Lausbrødre
Sige paa andre Steder, huad Vdi Lauet besteles Vnder Voris Laus
Straff som er 6 $.«
Endelig slutter de første Laugslove med følgende to Paragraffer,
der k lart viser det hele Laug som
et Kompagni- og Interessentskab,
hvor man handler i Fællesskab til fælles Fordel:
»For det attende maa ingen aff Voris mestre Kiøbe noget fremet
dreyet arbed til Sig Vden det tilforen er det helle Lau tilboden, og
de da gifue dennem forlof at Kiøbe, huem heri mod giør, skal Være
i Voris Laus Straff 6 Rdl.«
Og:
»For det Netende naar der er 2 tylter Tømer Ved Stranden at
selge, da maa ingen af Voris mestere deraff Kiøbe, før det blifuer det
helle Lau tilboden, paa det at den ene deraff Kand faa Saa Vel Som
den anden, huem lier imod giør, skal Være i Voris Laus Straff, som
er 6 Rdl.«
Disse Laugslove af 9de Maj 1652 dannede i det væsentlige
Grundlaget for Laugslivet i over 200 Aar. Ganske vist, der skete
Forandringer, men selve Aanden og de ledende Principper bleve
i det væsentlige staaende, til Trods for forskjellige Attentater, indtil
den ny Tid for Alvor holdt sit Indtog ved Næringslovens Gennemførelse
i 1857, men selv da bleve de gamle Former kun langsomt og ikke
ganske forladte.
De sexten Mestre, der i 1652 gav deres Underskrift med »egen
Handt« paa uvægerligen at holde de vedtagne Love, bandt jo nok
sig selv derved, og hver ny Laugsbroder maatte underkaste sig Be
stemmelserne, men den høje Øvrighed, Borgmester og Raad, og
kongelig Majestæt havde endnu ikke givet Skraaen Segl og Avtoritet.
Dette skete først endel Aar senere, og selve Ceremonien var saa vidt
løftig og langsommelig, at den tog 12—15 Aar.
Laugsvæsenet var jo langt fra noget nyt og uprøvet, da Drejer
lauget stiftedes. Andre Laug havde bestaaet længe før det, og alle
Ceremonier og Skikke vare byggede paa mangeaarig Tradition. Allige
vel vare Børneaarene sikkert ikke lette. Krigsperioden og den følgende
Indførelse af Enevoldsmagten skabte Vanskeligheder af forskjellig Art.
Samtlige Laugsartikler bleve efter 1660 gjennemsete og forandrede,
thi Laugenes Selvstyrelse og delvise Uafhængighed af Myndighederne
var ikke velset (Carl B ruun: »Kjøbenhavn«). I 1664 afgav Statskolle-
giet en Betænkning, hvori det udtaler sig imod Laugenes Egenraadig-
6*
Tider og
Forholcl.