S_UraniborgOgStjærneborg

U R A N I B O R G

Til Ta a rn en e s lu ttede sig en lavere Omgang. I Syd taa rne ts Kæ lde r og i Omgangen v a r d e r kemiske L abo

r a to r ie r og Fug levo liérer, R umm e t i første S tokvæ rk v a r Bibliotek og Museum, d. v. s. S tuderevære lse. I det

no rd lige Taa rn laa Køkken og V ik tu a lie rum u d en om den mu r ed e Køkk enb rønd , og i Omgangen opbeva redes

B rænd e til V in te rb rug . Øverst paa begge Taa rne , u n d e r Keglespirene, laa de store a s tronom isk e Obse rvatorie r.

Ogsaa i U ran ibo rgs Ydre mæ rk e s tydelig Ind tr y k fra Villa Ro tonda . Det rige Ges imsbaand u n d e r

a n d e t S tokværks V indu e r var, ligesom paa Pallad ios Villa, d ann e t som Arkitrav , F rise og Gesims. Men Pal-

lad io mo tive rede dette derved , at det e r Bjæ lkeværket over Fo rh a lle rn e s Søjler, de r fo rtsæ tter sig om Kva

d ra ten . Og ogsaa paa U ran ibo rg løftede sig en Kuppel over Kvad ra tens Midte. Men hos Pallad io , hvo r

Kuplen s lu tte r sig til Tagets lave Sk raa lin ie r, ho ldes dens Bue lin ie r fast me llem to vand re tte Gesimser og

k rone s af den lave Lan te rne . Paa U ran ibo rg ba res den o tte r ibbede T rækupp e l af en o ttekan te t T ræ -Tambu r ,

og d e rov e r kne jsede Lan te rn en , i hvis g e n n em b r u d te H jæ lm S lo tsk lokken hang. L ignende T ræ k u p l e r fore

k omm e r jævn lig i tysk Rena is sancea rk itek tu r. Den lærde tyske Læge W a lte r Riv ius, d e r 1548 paa Tysk

h avde udg ive t en Bearbe jdelse af Vitruvius, h a r h e r et Træsn it, d e r skal forestille et Pa lad s i g ræsk Manér

efter Vitruvii Lære og Anvisning. Det e r k ron e t a f en lignende Kuppel som U ran ibo rgs (Fig. 4). S am tiden h a r

da vel troet, at Kuppe lfo rmen v irkelig havde H jemme l i Antiken. Og den e r blevet anv end t paa F r e d e r i k s

bo rg og op rinde lig ogsaa paa

Bads tuehuse t.

Hov edbygn ing en s store

V indu e r paa U r an ibo rg v a r h e r

i D anm a rk en es ta aende rigt og

sm u k t ud fo rmede . De k ronede s

a f Ark itrav , Frise og Gesims med

Konso le r til S ide rne , og øverst,

som Afslutning, løftede to i Vo-

lu te r afslu ttede Led en S lutsten

ime llem sig. Ogsaa Kæ lde rv in

d u e r n e og Omgangenes und e r s te

V in d u e r havde lignende Volut-

k ron inge r . Men k u n Spejlene

ove r Hovedbygn ingen s V indu e r

v a r smykkede med hugne , mus-

lingagtige O r n am en t e r (Fig. 5).

Det vo lu tk ron ed e V indue

v a r altsaa e jendomme lig t for

U ran ibo rg .

Motivet fo rekom

m e r allerede hos den be røm te

Fig. 5. Brudstykke af Vindueskroning fra Uraniborg i Lunds Univ. hist. Saml. Charles Christensen del.

italienske Ark itek t og Teo re tike r

Sebas tiano Serlio, i han s Væ rk : Regler for A rk itek tu r efter de fem an tike Ordene r, de r u d k om 1537 i Venedig.

Det er h e r b r u g t som N ichek ron ing i en Paladsfasade. Men ogsaa hos Pallad io finder man Motivet. I sit

Værks fjerde Bog, d e r h a n d l e r om an tike Bygninger, h a r han bl. a. gengivet Sa tu rn temp le t — eller som han

men te : Conco rd ia temp le t — paa F o r um Romanum . Temp lets indvend ige Frise er smykke t med Dobbelt-

vo lu te r, d e r me llem sig skiftevis løfter B lom s te rknopp e r og Muslingskaller. Der er G rund til at tro, at Tyges

Blik o pmæ r k som t h a r dvælet netop ved dette Billede a f det o ld rom e r ske Tempel. I Teksten til Tavlen frem

hæv e r nem lig Pallad io , at Temp lets Sø jlehoveder e r en B land ing a f det do riske og ioniske Kapitæl. Men ju s t

det s amm e siges d e r om U ran ibo rgs østlige og vestlige Portaler.

Tyge an t yd e r dog intetsteds, at Palladio havde være t han s Vejleder, da Uran ibo rgs G rundp lan blev

fastslaaet, og at Villa Ro tonda s yd r e Rejsn ing ogsaa havde haft Be tydn ing for han s Slot. Men deri e r de r

intet mærkeligt.

Th i Fo rske llen me llem Villa Ro tonda og U ran ibo rg e r iøjnefaldende.

Hist en luf

tig italiensk Villa, klassisk rolig, b aa re t og hv ilende , med store F lade r, ingen a rk itek ton isk umo tive rede

Enke lthede r . He r et n o rd isk lukke t Hus, med uro lig t b r u d te F lad e r , med mange rige Enke lthede r , ikke

baa re t og hvilende, men s kydende sig op i k rumm e , sk raa og svungne Linier. Naa r Tyge kald te U ran ibo rg

sit filosofiske Hus, blev det i hve rt Fald ikke en S toikers Bolig. Med sin B land ing af kølig Ro og hidsig

Bevægelighed sva rede U ran ibo rg til den Mands Væsen, som i en Aa rrække boede og v irkede h e r