14 / 62
6
U R A N I B O R G
III
E
f t e r a t
selve U r an ibo rg v a r færd ig sk rev Tyge til Scultetus, at Bygn ingen ikke alene egnede sig godt
til a s tronom isk e S tud ie r og a lkym is tiske Arbejder, men at den ogsaa v a r opført etter den for Ark i
te k tu r en sømme lige Symme tri. Og sy tten Aar sene re (1598) h ed d e r det i Tyges » Ins trumen tlæ re«
(A stronom iae instauratae mechan ica),
i Fo rk la r ing en til Gengivelsen af U ran ibo rg s Østside, at Bygn ingen s
F a s a d e r sva rede til h i n a n d e n to og to, Syds iden til No rd s iden , Vestsiden til Østsiden. Og alle fire F a s ad e r
e r s ymm e t r i s k e , som det forlanges i A rk itek tu ren , n a a r den skal væ re Kunst. Hovedvæg ten ligger altsaa i
de t Ydre paa Symme tr ien . Det er det T ry lleo rd , V itruv ius b r u g e r a tte r og atter, og det e r S ymm e tr ien i
Fa s ad e rn e , d e r d a n n e r Skellet me llem M idde la lde rens og Rena is sanc en s verdslige A rk itek tu r.
Vil man im id le r tid forstaa, hvo rlede s Tyge i P r ak s is h a r g ennem fø r t sine Teorier, maa man se paa
Anlægget i dets Helhed , ikke alene Ho
v edbygn ingen , men ogsaa G aa rd sp lad sen ,
Have rne og de om s lu ttend e Volde (F ig .
6
).
Ud enom Slottet, med Cen trum i
Kvad ra tens M id tpunk t, laa en a a b e n ,
c i rk e lr u n d Gaa rdsp lads. Og a tte r u d en
om den lod Tyge kaste V o ld é f d e r d a n
nede en Kvadrat, hv is V ink le r pegede
nøjagtig mod de fire V e rd en sh jø rn e r . I
disse V ink le r laa mod Øst og Vest P o r t
bygn inge rne , d e r v a r nø jag tig en s ; mod
No rd og Syd havde T jen e r sk ab e t og Bog-
n
.
trykk e r ie t R um i Sm a abygn ing e r , d e r
va r fo rm i nd sk ed e Gen tage lser af Hoved
bygn ingen . I de b r ed e Gange, d e r fra
d isse fire Bygn inge r førte til G a a rd s p lad
sen, ligger Hovedkvad ra ten s Diagonaler.
N a a r de fo rlænges, s taa r de v inke lre t
paa Midten af U ran ibo rg s fire Fasade r,
fortsættes i de fire K o r r id o r e r og s kæ r e r
h in a n d en i Kvad ra tens Mid tpunk t. Som
U ran ibo rg efter F r e d e r ik IFs Ønske sku l-
' de være, og ogsaa blev, M id tpunk te t fo r
Ve rdens a s tronom iske S tud ium , saaledes
samledes Vejene fra Ve rdens fire H jø r
n e r i den d an ske V id en s k ab sm and s Borg.
Mellem Gaa rdsp ladsen og Vo ldene laa
U ran ibo rg s Haver, delt i fire lige s to re
P a r ti e r af de fire Diagonalgange. Ind e rs t
v a r B lomste r- og U r teh av e rn e ; fire Stak itlaager førte fra Gaa rd sp lad sen ind til d em , og ved S takiter, d e r
d an n ed e en Kvad rat, hvis S ide r va r parallele med Hovedkvad ra ten s , adsk iltes de fra de fire Have r langs
Voldene. He r g roede om k r i n g 300 forskellige, rækkev is p lan tede Træe r.
Hve r af Vo ldkvad ra tens S ider va r over 80 m. lang, B redden fo rneden og Hø jden c. 5 m. Det va r
altsaa et ret anselig t Arbejde. Og uagtet Vo ldene va r et u u ndvæ r li g t Led i U ran ibo rg s geome triske Helhed,
kan de dog ikke være opførte ud e l ukk end e af geome triske Hensyn . Grevens Fe jde med A lmuens Op rø r laa
ikke to Menneskea ld re tilbage i T i d en ; de stakkels b esvæ rede Bønd e r paa Hven va r genstrid ige, og Vo ldene
d an n ed e i hv e r t Fald S k r an k e r me llem dem og deres haa rde He rres Hus. Ifølge samtid ige Billede r h a r
Vo ldene ogsaa fo rneden væ re t g e n n em b r u d te af en Række Skydehu lle r. Desuden v iser de paalideligste Bil
lede r af U ran ibo rg s Østside oppe u n d e r Po r ta ludbygn ing en s Gesims en Række r ek ta ngu læ re Huller. Det k u n d e
være S kyd ehu lle r . Og selv om de ikke beh e r sk ed e Udbygn ing e rn e i No rd og Syd, de tru ed e i hve r t Fald
dem, de r vilde forcere Slottets Hoved indgange . De rimod havde den Halvkresvold, de r sp r ang frem fra Mid
ten af Vo ldkvad ra ten s fire Sider, kun ringe fortifikatorisk Betydning . Ganske vist ku n d e man fra dem flan
kere de fire Sider. Men Kvad ra tvo ldens svage P u n k t e r er de fire H jørner. He r sku lde altsaa have væ r e t
Fig. 6. Uraniborg og Omgivelser. Skematisk Plan tegnet af Charles Christensen.