15 / 62
U R A N I B O R G
7
f r em sp r ing end e Bastioner. Ha lvk resvo ldene havde d e r im od en væsen lig Be tydn ing i Anlæggets geome triske
Helhed. Omk r ing de res M id tpunk t rejstes d e r af Sp a r r evæ rk et kupp e lk ron e t Lysthus, og forlænges de ind re
Halvkrese, vil C irk lerne tange re M id tpunk te rn e af S tak ite rne me llem Haverne.
Som U ran ibo rg va r en es ta aende i d an sk Bygn ingskuns t, v a r ogsaa Anlægget ud enom Slottet enestaa-
e nd e i Danma rk . Det v a r første Gang et Havean læg h e r h jemm e sluttede sig til A rk itek tu ren og behe r skede s
a f den . Vi h a r h e r — som Carl W. Schn itle r sk r ive r — »en fuldt mod e rn e Hø jrena issancep lan med S amm en
hæng og Balance me llem alle Anlæggets enkelte Dele. A rk itek tu r og Have d ann ed e h e r et uløseligt Hele
paa en Maade, som meget længe blev et isoleret Fænom en i No rden . Ogsaa paa Havea rk itek tu ren s Om raade
v a r Tyge B rahe saaledes langt forud for sin Samtid«. Fo rk la r ing en ligger i de geome triske Tanke r, de r b e
h e r skede Anlægget. U ran ibo rgs Mid takse r k u n d e forlænges gennem de Diagonalgange g enn em Haverne, de r
delte dem i fire lige store Partier. Og n a a r D iagona le rne g enn em U ran ibo rg forlængedes, blev de Midt
a k s e r n e gennem de fire Haver, delte B lom s te rhave rne i to symme tr isk e Halvdele, tr a f Ha lvk resvo ldens
C en tr e r i Ly s thu sene og sk a r Ha lvk resvo ldens Midte. Det va r de af Hovedbygn ingen bestemte Linier,
som s amm en h o ld t det hele omg ivende Anlæg.
Anlægget va r symm e tr isk
og aksefast. Den østlige og den
vestlige Halvdel svarede til h i n
a nd e n ligesom den no rd lige og
sydlige. Derved f r em k omm e r
Anlæggets Symme tri, skøn t den
østlige og vestlige Halvdel og
d e n no rd lige og sydlige v a r i n d
by rd e s forskellige. Men det e r
den geome triske Kon s truk tion ,
d e r bæ r e r Anlægget. Det b e
he r ske s af Kvad ra ten og Cirk
len, og det s amm enho ld e s af
M id tak se r, D iagona le r, Rad ie r
og D iametre. Naa r m a n læser
d e faa Ord, h v o rm e d V itruv ius
anbe fa le r A rk itek te rne Kendskab
til Geome trien , idet han t r y k
ke r d em Linealen og Passe ren i
Haand en , og n a a r man saa b e
trag te r U ran ibo rg s hele Anlæg,
fo rs taa r man , hvo r selvstændigt
og kon s ekven t Tyge B rahe h a r
g en n em tæ n k t det geome triske
G rund lag for sit filosofiske Hus
og dets Omgivelser.
No rd for Uran ibo rg , uden fo r Voldene, laa et lille Hus til Værksted og Bolig for In s trumen tmag e rn e ,
Syd for Slottet Ladegaa rden . Den bestod af tre sammenbyggede Længe r med et T r app e ta a rn paa den tre
kan ted e Gaa rdsp lads. Mellem Ladegaa rden og Slotsvolden begynd te Tyge 1584 et nyt, halvt und e r jo rd isk
a s tronom isk L abo ra to r ium , som h an senere kaldte S tjærneborg . Ved samme Tid synes han at have ind re tte t
sig et Bog trykke ri i den sydlige Voldbygning . Men da han havde vanskelig ved at skaffe sig Pap ir, an lagde
h an en Pap irmø lle . En Række Damme og F iskepa rke r paa Øens sydlige Del sattes i Fo rb inde lse med h i n
and en . Ved de res Afløb, paa Øens sydvestlige Kyst, fik Pap irmø llen sin Plads. Vandet d rev ogsaa en K o r n
mølle og et Værk, d e r tilbe red te Skind. Fø rst 1592 va r hele dette Anlæg fuldført, men det va r b egynd t tre
Aar tid lige re
.4
Allerede i August 1585 send te Tyge Brahe Th addæ u s Hajek i P rag bl. a. nogle Gengivelser i T ræ sn it
efter sine Bygn inge r paa Hven. Af Hajeks Svar kan man slu tte, at U ran ibo rg og Tyges and r e Bygn inge r
v a r ind fø r t paa et Hvenskort. Hajek sk rive r nemlig , at han havde glædet sig meget over Gengivelsen af
Tyges 0 . E t Ek s em p la r af dette Træsn it, de r saa vidt vides nu ikke kendes mere, havde han overladt Kan
celliet til Fo rev isn ing for Kejseren, d. v. s. Rudo lf II, de r senere blev den landflygtige Tyge Brahes Beskytter.
Men en Fo res tilling om dette T ræsn it giver a ab e nb a r t en P enne tegn ing i det tidligere Hofb ib lio tek i W ien (Fig.7).
QftTvy
Fig. 7. Tegning af Hven. Statsbiblioteket i Wien.