14
U R A N I B O R G
op re tte en Savmølle i Ak e r shu s Len. E n d n u om S omm e r en 1571 a rb e jd ed e h a n paa A k e r shu s Bygn inge r
og Fæ s tn ing svæ rk e r . Men næs te Aar e r h an i Danma rk . Ved den Tid bygges d e r paa F r e d e r ik s b o r g ; som
Kongens Bygme ste r maa h an have ledet A rbe jde t her. Og da Kongen 1574 paa Un ive rs ite te ts G rund tr a f
F o r b e r ed e l s e r til Opførelse af et S te nhu s med Værelser til Kommun ite te ts A lum n e r og en s to r fælles Sp ise
sal, s lu ttede han Kon trak t me d van P a s ch en om d enn e Bygning. K on tr ak ten s O rd lyd k ende s ikke, me n i
April og August fik van P a s ch en udb e ta lt 400 Mark paa Regnskab i H enho ld til den Kon trak t, d e r v a r op
rettet. Som kgl. Bygme ste r sku lde h an dog gøre Tegn inge r til Bygn ingen ; de r fo r h avd e h an sin Aarsløn og
de øvrige Em o lum e n te r . Og Kongen leverede Materialierne. Naa r van P a s ch en d e sud en fik yde r lige re Penge,
be tød det aab e nb a r t, at h an af d enn e Sum sku lde a fho lde Lønn ing e rn e til H a a n d væ r k e r e og Arbejdsfolk .
Men Huse t blev ikke færd ig t dengang , og allerede den 20. April havde Kongen truffet Aftale med van Pa s ch en
om at bygge en Fløj op mod det m idde la lde r lige K ro
gens N o r dm u r , for at Kongen k u n d e bo h e r med sin
Familie. Kongen leve rede Materialierne, og h e r s taa r
de r ud trykke lig , at n a a r v an Pa s ch en fik 500 gode nye
Daler for sit Arbejde, sku lde h an af d enn e S um u d r e d e
H a andvæ rk e rn e s og A rbe jde rne s Lønn inge r. Denne Ny
bygn ing gav Stødet til, at det m idde la lde r lige Krogen
e f te rhaanden fo rvand ledes til det stolteste og ynde fu l-
deste Slot i Danm a rk , Kronbo rg .
U nd e r van P a s ch en s Ledelse blev saa ogsaa Syd-
og Vestfløjen om d a n n ed e og nyop fø r te , m e n h e n im o d
Ny taa rs tid 1577— 78 send tes h an til Baahus. Han g jo rde
en Skabe lon over Fæ s tn ing svæ rk e rn e , og efter den sku lde
de udføres. Hans E f t e rm and som Bygme ste r paa K r o n
bo rg blev An ton is van Opbergen .
Allerede 1566 va r van P a s ch en blevet i n t r o d u
ceret paa ret e jendomme lig Maade til L e n sm a n d en paa
Baahus, Vincen ts Juel. Kongen havde nem lig faaet Ad
varsel om, at Bygmeste ren ikke v a r he lt at stole paa,
hvo rfo r Vincen ts Jue l sku lde passe god t paa ham . Det
vil sige: F r e d e r ik II v a r a a b e n b a r t b ang e for, at van
P a s ch en sku lde røbe m ilitæ re Hemme lighede r . Men da
h an igen kom til Baahus, mød te h a n med en b ed r e
In troduk tion . H en r ik Gy ldenstjerne, som da v a r Slots-
be fa lingsmand , fik nem lig O rd re til at lade van P a s ch en
Fig. 16.
sTegnet
4
cA.affiictfnu.
Oluf Mouridsen Krognos’ og Anna Hardenbergs Ligsten
i Ringsted Kirke. Efter Løffler.
bo paa Slottet og spise ved S lo tshe r ren s Bord. Men
efterat van Pa s chen havde fo rlad t K ronbo rg , viste de t
sig, at h an ikke havde bygget forsvarligt. Det e r v a n
skeligt at komm e tilbund s i d enn e Sag; Fo rgæng e re s
A rbe jde r ple jer i Reg len at m isk red ite re s af Efterfølgere.
Vist er det i hve rt Fald , at Kongen , opb rag t over van
Pa s ch en s formen tlige Upaalidelighed , ind d r o g en E j e n
dom, h an tid lige re havde skænke t Bygmesteren , og
(22. Ok tobe r 1581) sk rev til Gy ldenstjerne, at h an en ten
sku lde forlange Borgen af van Paschen , eller ogsaa
sætte h am fast. Th i Kongen frygtede for, at n a a r h an fik at vide, at h an s E jendom v a r blevet frataget ham
og h an s U tro skab opdaget, h an da sku lde vige fra Kongens Bestilling og Tjeneste og rømm e til Sverrig eller
ande tsteds, hvo r det ikke v a r Kongen lideligt. Det vil a tte r sige: F r e d e r ik II v a r bange for, at van P a s chen
sku lde røbe m ilitære Hemme lighede r. H e rm ed er van P a s ch en s Saga ude. Vel viste det sig senere, at Be
sky ldn ing e rn e mod h am va r ov e rd revn e ; m an aner, at den sædvan lige K un s tn e r - og Haandvæ rk e r -M isund e ls e
h a r være t v irksom. Næste Aar kom han løs, men Hans van S tenw inke l gik ind i h an s Stilling som kgl. Bygmester.
Dog da U r an ibo rg an lagdes stod Hans van Pa s ch en i sin fulde Anseelse. Han byggede paa K r o n
borg, og om F o r a a r e t 1576 havde F r ed e r ik II skænk e t h am K ronen s Gaard Bo rup i Krogens Len for h an s
Levetid. Naa r Kongen, som nævn t, be trag tede sig som U ran ibo rg s Bygherre, kund e Tyge ikke gaa u d en
om den kgl. Bygmester, d e r tilmed va r beskæftiget ovre paa den and en Side af Sundet. Herfra k u n d e h an