25 / 62
U R A N I B O R G
17
kv ad r a tis k Kærne , men med Po lygon taa rne mid t for alle Kvad ra tens fire Sider. I Øst og Vest afsluttedes
T a a rn e n e med Keglespir, i Syd og No rd med Kupler. Om Bygn inge rnes P lan e r vides intet. Dog er Borg
fængslet funde t i Kæ lde ren u n d e r T jene rskabe ts Bolig; Adgangen dertil v a r udv end ig fra. I R e k on s truk t io
n en e r et al Taa rnene ved hv e r Bygn ing tænk t som T rappe taa rn . Ved No rd s iden a f den vestlige Po r tb y g
n ing er d e r paa Træsn ittene i Tyge Brahes Skrifter an tyde t en Opgang til Volden.
Baade ved Ma rbu rg -T ræsn itte t, hos B raun iu s og i Tyge Brahes Skrifte r angives hve r a f Voldenes S ide r
til 300 Fod . D e r imod er deres Tykkelse og Højde forskellig opgivet. Ved
M a rbu rg -T ræ sn itte t og derefter hos B raun iu s h e dd e r det, at Hø jden fra F u n
d am e n te t er 18 Fod , Bredden ved Jo rd e n 14 Fod, B redden foroven, hvo r de r
er P lad s til at spasere, 9 Fod. I Tyge Brahes egne Skrifte r opgives de r imod
Vo ldhø jden til 22 Fod, Vo ldb redden fo rneden til 20 Fod, og Ha lvk resvo ldenes
indvend ige D iame te r til ca. 90 Fod. B redden foroven er ikke angivet, og det
siges he lle r ikke, at man kan spasere her. Det er de rfo r muligt, at begge
Vo ld sk raan inge r, eller de indvend ige alene, h a r k u n n e t dækkes med Græs
tørv. De samtid ige Gengivelser op lyse r dog ikke dette Spø rgsmaa l paa af
gø rend e Vis. Men hvis de Skydehu lle r, d e r er viste i Voldene, v irkelig h a r
eksisteret, maa Hu lle rne i hv e r t Fa ld have været u dm u r e d e
.9
T a v l e 2. Den S tuep lan af U ran ibo rg , d e r er offenliggjort i Tyges egen
Levetid, e r end ikke rigtig i de store Hoved træk . Ru in e rn e af selve Slottet
godtgør, at den sydlige Omgang , hvo ra f de r alene er Rester, h a r været b rede re ,
end det e r viist paa de samtid ige S tuep laner. Da Bygn ingen var symme trisk ,
ma a den no rd lige Omgang have svaret til den sydlige. Saaledes e r det ogsaa
angivet i Rekon s truk tion e rn e . F remd e le s v iser S tuep lane rne P o r t a l u d b y g n in
ge rne rek tangu læ re . Men baade ved Ma rbu rg -Træsn itte t, derefter hos B raun iu s
og i Tyge Brahes egne Skrifte r siges det ud trykke lig , at de und e r s t er k v ad r a
tiske, og y d e rm e r e opgives S ideb redden . De er de rfo r ogsaa i Rekon s truk tion e rn e fo rneden viiste kvadratiske.
Fo r ske llene i Maalangivelserne for Vo ldenes V edkomm end e ved Ma rbu rg -Træsn itte t og hos B raun iu s
paa den ene Side og i Tyges Skrifter paa den and en kund e fork lares deraf, at Voldene omk r ing 1586 e n d n u
ikke havde faaet deres endelige Ud fo rmn ing . Men n a a r Maalopgivelserne for Hovedbygn ingens Vedkom
mend e i Tyges Skrifter er forskellige fra Maalopgivelserne ved T ræ sn itte t i Ma rbu rg og hos Braun ius, kan
en lignende F o rk la r i ng aldeles ikke bruges. Th i Hovedbygn ingen va r færdig, da Ma rbu rg -T ræsn itte t og S tik
ket hos B r aun iu s udførtes. B raun iu s me dd e le r ud trykke lig , at Hovedbygn ingen i denSkikkelse,
hvo ri den
e r viist, v a r fuldført c. 1580, hvad de r
s temme r overens med det, de r vides andetstedsfra.Kuneen Opgivelse
e r den samme , nem lig Kæ lde rdybden s (12 Fod). Maalopgivelserne for Hovedbygn ingen ser saaledes ud :
Fig. 19. Helligaandskirken i København.
Efter Vilh. Lorenzen.
S ide rne af U ran ibo rgs Kvad ra t
Mu rhø jden
M a rbu rg og B r aun iu s : 50 Fod
40 Fod
Tyges S k r . :
60 »
45 »
Omgangenes B redde
Po rta ludb . S ider
M. og Br. 9 Fod
14 Fod
T. B.
10 »
15 »
De ru n d e Taa rnes indv. D iameter
20 Fod
22
»
Husets Højde til Vejrfløjen
70 Fod
75 »
Kæ lde rdybden
12 Fod
12
»
Nogen rime lig F o rk la r ing af disse forskellige Maalangivelser kan ikke gives. Den nærliggende, nemlig:
at Maa lenheden , Fod (
pes
, Schuh), h a r være t forskellig ved Ma rbu rg Træsn itte t og hos B raun iu s paa den
ene Side og i Tyges Skrifter paa den anden , ho lde r ikke Stik. Th i dels er de r intet kon s tan t Fo rho ld me l
lem de forskellige Maalangivelser, dels angives begge S tede r Kæ lde rdybden ens. Til G rund for R e k o n s tr u k
tionen a f P lan en e r lagt de Maal, de r e r fundet ved Udg ravn ingerne.
Det pe rspek tiv iske Sn it gennem Kælderen, d e r er givet i In s trum en tlæ ren , viser Kæ lderen u n d e r Kva
d ra ten s østlige Halvdel som et enkelt sø jlebaaret Rum. Men T rappen , de r fra »Vinterstuen« (det sydøstlige
Værelse i første Stokværk) førte ned i Kælderen, er ikke viist paa Perspek tiven . Den er altsaa ikke nø j
agtig, og kan ikke gøre Krav paa fuld Tiltro. Hvis Sk ille rummene i de øvre S tokværk h a r være t B ind ings
væ rk (hvad de r e r lidet sandsynligt), kan de have staaet paa Hvæ lv inge rne ; hvis ikke, maa Kælderen, saa
ledes som R ekon s truk tion en an tager, have være t indde lt paa samme Maade som første Stokværk.
I den sydlige Udbygn ing havde Tyge sit kemiske Labo ra to r ium med 16 Ovne. Resten af en blev fun
det ved Udg ravn ingen 1901. Nedgangen til Kælderen udefra va r i Øst. Indvend ig fra kom man de rned ad
3
KØB23TX1T&8
KOKSVS JO ZB LIO TBKES