190 / 652
184
Tøjhuset i København.
Kanoner, som endnu er til. En anden, bedre bevaret
af de til dette Fund hørende Kanoner ha r derimod
Støbeaaret 1564, og i alt 4 af dem viser kendelig Sta
den Liibecks Mærke. De har hørt til Bestykningen paa
det store, lybske Admiralskib Engelen, som i Slaget
ved Øland den 30. og 31. Maj 1564 havde bistaaet
Otto Rud i hans Kamp mod det store, svenske Admi
ralskib Mars eller Makeløs, og til hvilket han henførte
de svenske Admiraler, der blev hans Fanger, og som der-
paa ved Arkelimesterens Uforsigtighed kom i Brand og
sprang i Luften med 200 Mand den 31. Maj 1565 paa det
Sted, hvor Vraget fandtes. Sandsynligt har de 2 største
og ældste Stykker, 2 40 Pds. Kartover, været med ved flere
af de mindeværdigste Begivenheder i det 16. Aarhundredes
Begyndelse, saaledes i Kampene 1510 mellem den danske
Flaade under Jens Holgersen Ulfstand og Søren Norby
og Lybeckerne, da Henrik Gøye blokeredes i Køben
havn 1523, da Christian II 1532 førtes som Fange til
København, og endelig ved flere Lejligheder under Gre
vens Fejde. Ikke ringe vaabenliistorisk Interesse har
derhos Kanonen fra 1564 ved sin ejendommelige Bag-
ladeindretning.
I Nærheden ses en ved sin overordentlige Længde
meget iøjnefaldende Metalkanon. Det er den fra 01-
denburg tilgaaede, næsten 12 Alen lange »Samson«,
ogsaa stundom kaldt »Lange Maren«, der er støbt 1559.
Den blev 1731 indstillet til at indsmeltes tilligemed en
Del Kartover; men heldigvis fik Artilleriet snart en ny
Chef, Oberst Reitzenstein, og han udvirkede, at den
som et Mesterstykke blev skaanet, medens Kartoverne
senere blev smeltede. Maaske hjalp det, at den baade
før og senere brugtes som Justitsstykke, det vil sige,
at den brugtes ved Afsoningen af den Straf, som kald
tes at ride Kanonen, og som svarede til at ride Træ
hesten. Ogsaa Kadetkompagniet havde da et lignende