185 / 652
Tøjhuset i København.
179
at et ældre kongeligt Rustkammer 1604 var blevet af
leveret til Tøjhuset, men tillige med dette var brændt
1647. Tillige skete der fra den Tid en ikke ringe Til
gang ved de ældre Prøveeksemplarer af Vaaben, der
indleveredes ved Afslutningen af Kontrakter med inden-
og udenlandske Vaabenfabriker, og ved en Del Sol-
datervaaben, som erhvervedes ved Erobring i Krigene
og i den nyere Tid ved Indkøb. 1766 befaledes det
oldenburgske Rustkammer afleveret til det kongelige
Rustkammer paa Christiansborg Slot, der mest inde
holdt Luksusvaaben og ingen Rustninger. Heldigvis
blev dog atter 1790, inden Slottets Rrand, det konge
lige Rustkammer afleveret til Tøjhuset. Det førtes sær
skilt i Inventarierne som det kongelige partikulære
Rustkammer og fik 1804 en ret væsentlig Forøgelse ved
en Del Sager fra Rosenborg. Efter at særlig daværende
Rustmester M. R. Schmidt havde henledt Opmærksom
heden paa Vaabnene, der henlaa temmelig upaaagtede,
og efter at det 1833 var blevet fastsat, at de skulde for
blive ved Tøjhuset, nedsattes en Kommission til at
varetage deres Ordning og Opstilling. Kommissionen
endte sine Arbejder i 1838, og rimeligvis var det Mu
seumsmanden daværende Kancelliraad Thomsen, som
har haft størst Fortjeneste af Ordningen, ved hvilken
Haandvaabnene fik deres Plads i Rustkammersalens
nordre Ende, adskilt fra de øvrige Beholdninger i den
ved et Gitter. Samlingen fik da ogsaa Navnet den hi
storiske Vaabensamling. Den forøgedes med Vaabnene
i det saakaldte Prøvekammer, i hvilket der 1823 var
bleven samlet de Tøjhuset selv tilhørende Soldater vaa
ben, medens dog tillige enkelte meget kostbare Vaaben,
der havde været benyttede af de danske Konger, leve
redes til Rosenborg, nogle orientalske Vaaben til det
daværende etnografiske Museum og enkelte af de ældste
Vaaben til det oldnordiske.