Previous Page  184 / 652 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 184 / 652 Next Page
Page Background

178

Tøjhuset i København.

fes Plads til den ikke alene paa den Tøjhuset egentlig

tilhørende Grund paa det fordums Søbatteri, men ogsaa

i en til samme stødende Have, som Artillerigeneralen

tidligere havde Raadighed over, og i den til Slottet hø­

rende kongelige Vedhave. Største Delen af det fordums

Seletøjmagasin er med sine gamle Hvælvinger i temme­

lig urørt Stand blevet inddraget i Biblioteksbygningen.

Derimod er en Del af de foran nævnte Bygninger, som

fandtes paa Pladsen mellem Tøjhuset og Provianthuset

sønden for de før omtalte gule Bygninger, hvori Artil­

lerigeneralens Kontor og Artilleriets Bibliotek fandtes,

nu nedrevne.

Indflytningen i - den nye Biblioteksbygning foregik

fra 4. Juli til 3. Aug. 1906, skønt Bygningen da endnu

ikke var fuldstændig færdig. Indvielsen foregik den

29. Novbr. 1906, og Biblioteket aabnedes for Publikum

den følgende Dag. Efter Indflytningen er der blevet

opført en Mur som Begrænsning for Tøjhusets Terri­

torium, og støttende sig til denne er opført en lille Byg­

ning til Tøjhusvagten.

Hvor meget nu end Tøjhusets Bygninger og deres

Historie kan være af Interesse for Københavns Befolk­

ning og fremmede, vil Interessen dog altid for en stor

Del knytte sig til de Beholdninger, som haves i Tøj­

huset, og deriblandt fremfor alt andet til den historiske

Vaabensamling, som findes dér, og som indbefatter, for­

uden en Del Genstande med fortrinsvis teknisk og vaa-

benhistorisk Betydning, talrige Minder, der genkalder

Erindringen om Kampe og Begivenheder i Danmarks

Historie.

Den historiske Vaabensamling har sin egen Historie,

som kortelig bør fremdrages. Samlingen er gradvis op-

staaet ved Vaaben, der privat har tilhørt Kongerne,

særlig i Christian V’s Tid ved Overtagelsen ca. 1680 af

det i Grevskabet Oldenburg værende Rustkammer, efter