275 / 652
X. Udvisning.
269
af en Klædebod og et Par Sild af en anden Bod. Her
blev hun dog grebet på færsk Gærning. Bestjålne tog
Sildene fra hende og slog hende i Hovedet med knyttet
Næve, »så hun noget nær snub«. I den Anledning blev
der gjort Forbon for hende, så hun af Borgemester og
Kåd benådedes for Tyvsstraf og slap med at drage Sten
af By1) og blive udledt af Bøddelen, hvorhos hun for
pligtede sig til, at hun , hvis hun efter den Dag kunde
betrædes der i Byen, skulde slages til Kagen og miste
et Ø re2). Samtidig blev en anden Kvinde, som havde
ført utugtigt Levned i Helsingør, »Byen forvist straks at
undromme«, hvorhos hun på samme Måde forpligtede
sig til, hvis hun indfandt sig på ny, at skulle slås til
Kagen og miste et Øre. Samme Ar måtte Anders Lavr-
sen romme Byen tredje Gang og forpligte sig til, hvis
han igen der betrædes, da »at skulle sydes i Svovl og
Tjære«3). Muligvis er denne sidste Aftale en spøgefuld
Overdrivelse, mere beregnet på at skræmme den På
gældende end på virkelig at sættes i Værk, men i øvrigt
var man på hin Tid ikke af den Opfattelse, som nu
vilde blive gjort gældende, at slige Aftaler måtte være
ugyldige som stridende mod Lov og Æ rbarhed1). De
blev vist i Keglen taget for fuldt ud gyldige. Dette ses
af et E k s em p e l f ra N y b o rg . En Karl havde her gjort
Perlamente i gamle Hans Skrivers Hus og havde i den
Anledning »forpligtet sig selver fra Halsen ved Brev og
Segl,-
0111
han gjorde det mere«. Han blev senere fred
løs svoren i Nyborg og sad længe fangen, fordi han
havde sagt, at han vilde brænde Byen af. Endelig blev
J) Se om denne Straf Kinch a. St. S. 574. Den forekommer ikke
i København i den her omhandlede Periode, se derimod O. Nielsen:
Københavns Historie 1, 130.
2) Helsingørs Tingbog 1589 29. Septhr.
3) a. St. 17. Septhr.
4) Danske Lov 5 .1 .2 .