29 / 652
Forsvundne Gadenavne.
23
ligt bliver det derfor, at han kunde fare saa glubsk
frem mod de gamle Gadenavne, som han gjorde. For
klaringen er vel den, at Kaptejn Krack vilde have Plan,
Orden og Overskuelighed i hvad han havde med at gøre
— »Københavns Vejviser« er et Vidnesbyrd derom —,
og at de mange Smaastumper og Gader med hver sit
Navn paa ham gjorde Indtryk af noget uordentligt og
planløst. I hvert Fald blev han, 20 Aar igennem, disse
Smaagaders ihærdige Forfølger.
Endnu i 1862 stod han dog paa det Standpunkt,
som hidtil stedse havde været Magistratens: ikke at
røre ved Gadenavnene uden særdeles tvingende Grund;
og han fik netop Lejlighed til at føre et veltalende For
svar for de overleverede Gadenavnes Ret, da der fra
S t o k h u s g a d e indkom et Andragende om Navnefor
andring. Dette Andragende var, paa samme Maade som
i sin Tid Tugthusportens, motiveret med Henvisning til
de uhyggelige Minder, der knyttede sig til den gamle
Slavekaserne, efter hvilken Gaden var opkaldt. Men
Krack fraraadede bestemt enhver Forand ring : »Naar der
ikke er vægtige Grunde til Stede for en Navneforandring,
hvortil jeg navnlig regner, at samme Navn er anvendt
paa mere end een Gade, eller at Gaden har en ilde-
lydende Benævnelse, som f. Eks. Skidentorvet, anser jeg
det for absolut urigtigt at forandre gamle Gadenavne,
der ved at bruges i en lang Aarrække er gaaede saaledes
over i Befolkningens Bevidsthed, at ethvert i København
opdraget Menneske omtrent har paa Følelsen, hvor den
paagældende Gade findes, om han end aldrig har pas
seret den. Men navnlig bør ikke Gadenavnene forandres,
naar der ved dem er bevaret Mindet om en tidligere
Tilstand i Byen, idet der ikke kan være nogen Tvivl
om, at slige Navne væsentligt bidrager til at fastholde
de ved dem betegnede Indretninger eller Tilstande i Be
folkningens Hukommelse«.