30 / 652
24
Forsvundne Gadenavne.
Han udvikler derpaa, at Navnet Stokhusgaden har
sin historiske Berettigelse. Det forekommer i Grund
taksten af 1756, men har formodentlig allerede før den
Tid været brugt i daglig Tale, og det bevarer Mindet
om en nu forsvunden offentlig Indretning. At nogle
finder Navnet uskønt, er uden Betydning: »Der er andre
Gader med særdeles lidet velklingende Navne, som Vim-
melskaftet, som intet Menneske af den Grund tænker
paa at forandre«. Og at Ejendomspriserne skulde paa-
virkes af Navnet, betegner han som ganske urimeligt.
»Saa længe Stokhuset var i Virksomhed, vilde det tem
melig sikkert ikke have kunnet betale sig at bebygge
Sejldugsfabrikkens Grund med Beboelseshuse, da del
ingen Tvivl er om, at Lejlighedernes Pris vilde blive
trykket meget derved, at for de fleste Mennesker vilde
det daglige Skue af en Samling ulykkelige Mænd, der
var udskudte af Samfundet med deres Medmennesker,
være tilstrækkelig Grund til ikke at bo der. Nu da
Stokhuset er nedlagt, er Forholdet betydelig forandret;
nu er der kun den tilbageblevne tomme Bygning, men
ogsaa dennes uhyggelige Ydre, med de skumle Mure
og smaa Vinduer med Jernstænger for, vil kunne frem
kalde Tanker, for hvilke man helst ønsker at frigøre sig,
og det er derfor sandsynligt, at der endnu vil være ad
skillige, som ikke ønsker at bo i denne Gade. — Dette
er imidlertid et Forhold, der aldeles ikke vil undergaa
nogen Forandring, fordi Gaden faar et nyt Navn, derved
{jerner man ikke et eneste af de til samme knyttede
uhyggelige Minder; og naar den bliver bebygget og godt
brolagt, samt naar Stokhusbygningen er sporløst for
svunden, vil Gadens Navn være aldeles ligegyldigt for
Ejerne. Det vil da kun tjene til at fastholde i Befolk
ningens Hukommelse, hvor Stokhuset har ligget«.
Diss keloge og træffende Bemærkninger er altsaa
Udtrykket for Stadskonduktørens Standpunkt i 1862.