406
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
ningssummerne. Kontant Udbetaling kunde kun finde
Sted til Ejerne, saafremt Panthaverne gav deres Sam
tykke; i modsat Fald skulde Erstatningssummen af
drages paa den Pantegæld, for hvis Vedkommende der
ikke var givet Samtykke. I Tilfælde af, at der var flere
Panthavere, havde den, der stod først i Prioritetsordenen,
Fortrinsret til Afdraget.
Hele det med Beregningen og Anvisningen af E r
statningssummerne forbundne Arbejde vedkom egentlig
ikke Skattedirektoratet, men burde formentlig have været
henlagt til en særlig Kommission. Størstedelen af de for
nødne Oplysninger til Brug ved Beregningerne 'maatte
nemlig indhentes fra andre Autoriteter, og Skattedirekto
ratet var selv kun i Besiddelse af Oplysninger om Areal-
og Grundskatten for vedkommende Aars første Kvartal,
ud fra hvilke de paagældende Skatter maatte beregnes
for hele Aaret. Daværende Borgmester
Borup
rettede
imidlertid en saa indtrængende Anmodning til Skattedi
rektøren om at paatage sig dette særlige Hverv, at denne
ikke godt kunde undslaa sig derfor.
Da Erstatningsberegningerne var færdige og Resul
taterne meddelt de paagældende, fremkom der en Ræk
ke ganske urimelige og uhjemlede Krav, som maatte
tilbagevises, og som affødte en besværlig Korrespon
dance. Alt i alt blev Arbejdet dog heldigt tilendebragt,
idet kun et forholdsvis ringe Antal Grundejere (for Valby
og Brøndshøj Sogn 42, for Sundby og Nathanaels Sogn
kun 17) fandt Anledning til at indanke de foretagne E r
statningsberegninger for den til Paakendelse af saadanne
Klager nedsatte Kommission, hvis Afgørelse atter kunde
indankes for Indenrigsministeriet. Disse Klager angik ho
vedsagelig Principspørgsmaal. Kun nogle enkelte Grund
ejere, der ikke var tilfredse med Indenrigsministeriets Af
gørelse, bragte deres Sager for Domstolene.