Københavns Skattevæsen 1862—1912.
401
staa de forskellige Underafdelinger, en ledende Stilling
med det dertil knyttede Ansvar.
Næst efter Rodemesterinstitutionen blev Skattelignin
gen som sagt det Omraade, paa hvilket Stadens Udvikling
kom til at virke stærkest. Antallet af de derved beskæf
tigede Personer maatte stadig forøges, efterhaanden som
Arbejdet voksede, saaledes at der i Slutningen af 80erne
her var ansat et talrigt Personale. Det bestod da udeluk
kende af Kvinder, der imidlertid, bl.a. fordi Størstedelen af
Arbejdet var et Sæsonarbejde, kom til at indtage en ugun-
stigere Stilling med Hensyn til Lønnings- og Avancements-
forhold end de øvrige i den kommunale Administration
ansatte kvindelige Kontorarbejdere. Deres Forhold skal
derfor her omtales lidt nærmere.
/
Til dette kvindelige Personale var foruden Forarbej
derne til Skatteligningen og de i Forbindelse dermed staa-
ende almindelige Ekspeditioner endvidere henlagt Konfe
reringen og Stemplingen af det store Antal Skattebilletter,
som hvert Kvartal udfærdigedes af Rodemestrene og af
disse indleveredes til Autorisation i SkatteinspektorateL
Disse Arbejder maatte foretages hele Aaret rundt, og da
der ved Indførelsen af Tillægsligninger for skattepligtige
Personer, som var tilflyttede Kommunen efter Hovedlig
ningens Affattelse, ogsaa blev andre Forretninger at ud
føre udenfor den egentlige Ligningsperiode, maatte der
til Stadighed holdes et saa stort Personale, at der paa hvert
Arbejdshold foruden en ledende Skriver var 2 å 3 hel-
aarlige Ekstraarbejdere. I den travle Ligningsperiode blev
Holdene supplerede med andre Ekstraarbejdere, der havde
Beskæftigelse i den første Halvdel af Aaret og kun fik
Løn for denne Tid. De vendte tilbage Aar for Aar og var
saaledes knyttede til Skatteligningen, hvor de dog først
kunde gøre sig Haab om fast Ansættelse efter
8
å 10 Aars
Tjeneste som Ekstraarbejdere. De lønnedes ligesom for
øvrigt de helaarlige Ekstraarbejdere med 50 Kr. maaned-